Beskrivelse
Højtliggende villa i børnevenligt kvarter nær Letbanen
Glæd jer til at sætte nøglerne til denne familievilla i jeres nøglebundt. Her får I en velindrettet, højtliggende villa med lyse, velholdte kvadratmeter og en skøn udsigt over det børnevenlige kvarter. Derudover får I adresse på en lukket vej med gode stisystemer og kort afstand til letbanen, indkøb, pasningsmuligheder og Tranbjergskolen.Ejendommens 130 m2 er fordelt på ét plan med tre soveværelser i forskellige størrelser, hvor det er muligt at opdele det ene værelse til 2 værelser, så man får 4 værelser i alt. Boligen rummer også lyse, sammenhængende opholdsrum med god plads til at være sammen som familie. Derudover er der et praktisk bryggers, et badeværelse og et gæstetoilet. Endelig følger der en solrig have og et godt værksted med i købet.Når I kommer indenfor i villaen, bydes I velkommen i indretningsvenlige rum med listelofter og pæne, lyse gulve. Interiøret i køkkenet er holdt i tidløst design med hvide fronter, der skaber en flot kontrast til gulvet, som har en vedligeholdelsesnem, grå overflade. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, hvor der er brændeovn og store vinduespartier mod syd og øst.Det ene af stuens vinduespartier har også terrassedør direkte ud til husets overdækkede terrasse: En dejlig plet at rykke måltiderne til, når sommersolen bager, og blomsterne langs terrassen er sprunget ud. Haven er smukt anlagt med frodig beplantning og udelivet kan nydes rundt omkring på forskellige terrasser og hyggekroge. Derudover er der et drivhus samt det førnævnte værksted, som ligger i forlængelse af husets carport.For at gøre en lang historie kort får I her muligheden for at give jeres familie de optimale rammer for en dejlig hverdag. Ring til Nybolig, hvis I vil opleve det hele med egne øjne….