Beskrivelse
Drømmer du om at opføre eget sommerhus med kort afstand til både skoven, Vesterhavet og byen, hvor der både er gode butikker og indkøb? – Så kast et blik på Egevej 14. Her får I nemlig det hele! Sommerhusgrunden ligger lige udenfor Fjerritslev by, her er kun 4 km til Vesterhavet og den skønneste strand, og så ligger grunden lige ved Kollerup PlantageHer på Egevej 14 kan I bygge familiens fristed – her er gode og frie rammer i forhold til områdets lokalplan, hvoraf der bl.a. fremgår, at bebyggelsesprocenten i området er 10 og sommerhuset kan opføres i 1 plan med en højde på op til 3,5 meter over terræn. Huset skal placeres vinkelret eller parallelt med Egevej. Ønskes grunden indhegnet kan det ske med levende hegn. Byggematerialerne kan frit vælges – dog skal der skele til lokalplan i forhold til farvevalget. Det er tilladt at bygge et anneks til huset, hvis dette bygningsmæssigt er forbundet til sommerhuset.Kollerup Plantage er et fantastisk natur- og skovområde, hvor den ældste del kan dateres helt tilbage til 1897. Stenalderhavets kystskrænt deler området i to meget forskellige dele fra frodig skov til åbne heder og sletter med skovfyr og enebær. Vestkyststiens cykelrute løber lige igennem plantagen. Her er også afmærkede ridestier, shelter- og bålplads samt områdets hundeskov. Herudover er der 3 afmærkede vandreruter. Finder I udsigtspunktet Toppen kan I opleve den helt særlige udsigt og orientere jer til vest mod Bulbjerg til nordøst mod Svinklovene. Synes du dette lyder interessant, så ring til os allerede i dag og hør mere!…