Egevej 1, 4720 Præstø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skøn og velholdt etplansvilla centralt i Præstø

I den centrale del af Præstø ligger denne fine etplansvilla med fjernvarme, som nu kan blive jeres næste hjem. Huset har fået skiftet taget i 2021 og fremstår generelt i pæn stand. I kan se frem til 120 m2 fordelt over en stor vinkelstue med åben forbindelse til køkkenet samt tre værelser, et badeværelse, et gæstetoilet og et bryggers. Dertil kommer en udestue og en hyggelig have. Udestuen er isoleret og opvarmet og kan bruges hele året.I bosætter jer på en rolig villavej tæt på Præstø Skole, og fra jeres kommende adresse kan I faktisk spadsere til det meste. Inden for en radius af én kilometer finder I således Præstø Skole, Præstø Privatskole, daginstitution, idrætshal, indkøb og busstoppested. Derudover er der også kort gåafstand til både fjorden, det stemningsfyldte havnemiljø og byens charmerende handelsstrøg med butikker og spisesteder. Villaen fra 1976 præsenterer sig pænt udefra med en gul mustensfacade samt antracitgrå rammer om vinduer og døre. For enden af indkørslen kan I parkere bilen i garagen, inden I begiver jer indenfor via entréen eller bryggerset. I den anseelige stue får I dejlige rammer om familiens samvær, og de mange kvadratmeter rummer let en afslappende sofasektion såvel som en spiseafdeling. Fra stuen er der videre forbindelse til udestuen fra 2020 samt åben forbindelse til det nydelige køkken, som er udført med hvide, grebsfrie fronter. De tre værelser udspringer alle fra fordelingsgangen, og det samme gælder for gæstetoilettet og badeværelset, som er indrettet med hvidt inventar og en bruseniche. Der er gulvvarme på gæstetoilettet og badeværelset. I sommermånederne vil I uden tvivl værdsætte den skønne have, hvor der er plads til børnenes legeredskaber og diverse haveprojekter. Der er også et drivhus, som I kan fylde med forskellige grøntsagsplanter, og endelig indbyder terrassen til afslapning og hyggelige grillaftener under åben himmel. Har I fået lyst til at se mere? Så kontakt os for en fremvisning allerede i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Egevej 1 , 4720 Præstø1.795.000 kr.13.421 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.253 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 120 ㎡Grund: 700 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1976