Beskrivelse
Kan du ikke finde det rigtige hus – så byg selv!
På en stille vej i et børnevenligt område i Klemensker, ligger denne 757 m² store grund. Her er stille, roligt og tæt på legeplads til børnene.
Klemensker, som er centralt beliggende på Bornholm, har ikke mindre end 5 indfaldsveje fra resten af øen. Og har du brug for offentlig transport, kører både rute 2 og 10 igennem byen, og får dig nemt til både Rønne, Hasle og Allinge.
Grunden ligger nær alle byens faciliteter, med bl.a. en velfungerende borgerforening, en veldrevet dagligvarebutik samt en idrætsforening med mange forskellige sportsaktiviteter, herunder også et fitnesscenter. Byen rummer også et fantastisk udendørs svømmebad samt både vuggestue, børnehave og flere dagplejere. Desuden er gang- og cykelstierne omkring Klemensker absolut et besøg værd, hvis man er til motion og naturoplevelser.
Grunden er beliggende i byzone i et område med bopælspligt og grunden skal bebygges med et helårshus.
Jævnfør den for området gældende kommuneplan, kan der opføres et hus, der skal opfylde følgende:
* Maksimal bebyggelsesprocent er 30.
* Maks 1,5 etage.
* Maks 8,5 m bebyggelseshøjde.
Grunden er delvist byggemodnet. Således er der betalt tilslutningsafgifter til kloak og vand samt etableret målerbrønd til vand. Der er trukket rør til el, men tilslutningsbidrag er ikke betalt.
Her har du mulighed for at bygge lige det hus du ønsker dig!…