Beskrivelse
Total istandsat 1 plans villa med 4 værelser og garage
Som en erfaren ejendomsmægler er det sjældent, man bliver imponeret til det punkt, hvor man simpelthen må overgive sig til en ejendom, der er så gennemført, at den overgår selv de højeste forventninger hos selv de mest kræsne købere. Dette hus er helt “snor lige”, og allerede ved første øjekast får man en god mavefornemmelse.
Ejendommen har en fremragende beliggenhed i Fensmark på en stille villavej. Over de seneste år er huset blevet moderniseret med omhu. Der er blevet lagt ny belægning i indkørslen (2017), monteret ny port og dør i garagen (2017), malet indvendigt (2022), lagt nyt tag og tagrender (2014), hulmursisoleret (2013), etableret en stor terrasse (2013), istandsat stue, køkken og gang med gulvvarme (2010), udskiftet vinduer i hele huset (2009) samt installeret nye tegloverliggere (2020). Derudover er der blevet opsat nye indvendige døre (2008), moderniseret badeværelse (2008), bryggers og gæstetoilet (2007), skiftet eltavle og varmtvandsbeholder (2007), udskiftet radiatorer og installeret brændeovnsindsats (2005) samt tilført ekstra loftsisolering (2004). Alle værelser har fået nye gulve (2024), og samtlige rør er udskiftet.
Huset, der er bygget i mursten og med eternittag, rummer et lyst og indbydende bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, vask og masser af skabsplads. Herfra er der adgang til et rummeligt loftsrum. Husets hjerte er det unikke køkken/alrum, som er åbent til den store stue med et fantastisk lysindfald fra de store vinduer. Der er rigeligt med plads til hele familien samt til festlige begivenheder. Fra stuen er der udgang til en stor sydvestvendt terrasse, der prydes af en flot, specieldesignet jerntrappe – noget der virkelig skal opleves på stedet. I stuen kan man også nyde hyggen fra en brændeovnsindsats.
Boligen rummer også et lyst gæstetoilet med gulvvarme samt et elegant badeværelse med væghængt toilet, stor bruseniche og gulvvarme. Derudover er der et soveværelse med skabe, to store børneværelser og et kontor/gæsteværelse. Kort sagt, dette er et suverænt godt køb for dem, der ønsker et indflytningsklart hjem uden behov for istandsættelse eller vedligeholdelse. Her er masser af plads til den store familie med fire værelser og et skønt køkken/alrum.
Kontakt os med det samme for at booke en fremvisning på tlf. 51 93 47 60….