Beskrivelse
HALVT DOBBELTHUS MED LUKKET HAVE I FREDELIGE HÅRLEV !
Kom med til Egevej, hvor vi kan præsentere dette skønne halve dobbelthus, der ligger for enden af en blind vej og lige ud til markerne.Det halve dobbelthus er fordelt på to etager, hvor samværet udspiller sig i stueplan, og hvor værelserne findes oppe på førstesalen. De to værelser har rigtig gode størrelser og har et dejligt lysindfald fra tagvinduerne. Det gode lys bader I også i på reposen, men ellers er det i stueplan, at det hele foregår.I kommer ind i entréen og her er det dejlige køkken-alrum, som fører jer direkte videre i den vestvendte stue. Ved siden af køkkenet ligger det tilstødende bryggers med egen udgang. Boligen afsluttes af et toilet med brusebad, som har en god størrelse. Nu mangler der bare jer – parret eller den lille familie, der kunne tænke sig et hjem, hvor I kan sætte jeres eget præg og få skabt jeres drømmebolig.Til det halve dobbelthus er der en lille forhave og en overdækket carport ligesom ejendommen har en dejlig lukket baghave med terrasse og græsplæne. Den hyggelige baghave ligger vestvendt og med den høje hæk, er man helt ugeneret i haven.Beliggenheden er ganske central i hyggelige Hårlev, som er en gammel landsby med fine byhuse, kro og et godt sammenhold. Går I ned langs Egevej, er der ikke andet end 300 meter til Hovedgaden, hvorfra I har gåafstand til bl.a. stationen, indkøb, bager og takeaway. I kan ydermere gå eller cykle til biblioteket, til hallen og til skole, mens tog og bil kan få jer til Køges Centrum, som blot tager 15 min. Kørsel.Velkommen til Egevej 30B, 4652 Hårlev….