Beskrivelse
Indflytningsklar etplansvilla med god beliggenhed i Fensmark
Med nøgleord som indflytningsklar, lyse omgivelser og en nem have får I gode rammer i denne super flotte etplansvilla i Fensmark. Glæd jer til tre værelser og et stort opholdsmiljø, der sikrer jer både privatliv og samvær. Desuden har sælgeren i sin ejertid indsat nyt køkken, moderniseret badeværelse med videre, ligesom der er nyere vinduer og døre. Oveni opvarmes ejendommen med fjernvarme. Endelig får I gå- og cykelafstand til alle hverdagens gøremål.Indenfor udfolder boligen sig via en veldisponeret planløsning uden spildplads, som får boligen til at virke mere rummelig. Trumfkortet er det store opholdsmiljø med delvis åben forbindelse mellem stuen og køkkenet, hvilket skaber en let og indbydende stemning, som forstærkes af lysindfaldet. Tilmed har stuen udgang til terrassen, som på harmonisk vis forener inde og ude.Den åbne indretning gør det også muligt at prioritere samvær på tværs af madlavning og forskellige aktiviteter. Det elegante køkken har god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Her kan I tilberede middagen og samtidig deltage i snakken ved spisebordet.Videre rummer boligen tre værelser, et bryggers og et badeværelse med badekar. Endelig er der ved siden af badeværelset et område, der er oplagt som et kontor.I kan se frem til en dejlig have, som bliver det naturlige omdrejningspunkt i sommerhalvåret. Haven er enkelt anlagt med en græsplæne til børnenes leg og en terrasse, der indbyder til frokost under åben himmel, mens den overdækkede terrasse gør det muligt at nyde udelivet i læ for sol og regn.Beliggenheden forener på bedste vis grønne områder med hverdagens gøremål. I finder bus, indkøb, skole og daginstitution inden for 850 meter. Der er heller ikke langt til centrum med lækre spisesteder og butikker, mens skoven sætter tempoet ned med gåture i naturskønne omgivelser. Afslutningsvis får I nem adgang til togstationen.Kom og oplev boligen….