Beskrivelse
Dejlig ejendom nær Vester Nebel
Drømmer I om livet på landet og at bo omgivet af åbne vidder med fin plads til familien? Så kom med til Egtvedvej 125 i Vester Nebel. Her overtager I nøglerne til en hyggelig bolig med en velindrettet planløsning, der blandt andet råder over tre værelser og store opholdsrum. Dertil får I 7.000 kvm. grund til alskens formål foruden flere gode udhuse med stalde, lade og et maskinhus med værksted.Trods den landlige beliggenhed ud til grønne og gule marker er der kun små to kilometer ind til Vester Nebel, hvor I finder indkøb, fritidsaktiviteter, daginstitution og skole. Derved kommer hverdagen til at glide let. Placeringen er ligeledes fordelagtig i forhold til motorvejsnettet og større byer såsom Kolding og Vejle. Grønne områder er der heller ikke langt til, hvor både Bølling Sønderskov og Nørremose er oplagte udflugtsmål.Inden døre samler et rummeligt køkken-alrum jer om madlavning og måltider, mens det tilstødende disponible rum også kan blive et yndet samlingspunkt. Her hersker også en lys og indbydende atmosfære takket være gavmilde lysforhold.Etagen afrundes af et pænt flisebadeværelse med brus, et værelse, et disponibelt rum og et bryggers til dagens praktiske gøremål. Førstesalen råder over to reelle værelser, og reposen kan også inddrages i indretningen med et hyggeligt læsehjørne eller måske en kontorplads.Udenfor venter den vældige grund, hvor haveentusiasten således får pragtfulde forhold til at anlægge alskens blomsterbede og køkkenhave. Børnene får ligeledes rigelig plads at boltre sig på. Terrassen mod øst er perfekt til måltider under åben himmel, mens havepavillonen bliver et skønt opholdssted til afslapning. Der er også en dobbelt garage. Den flotte udsigt over dalen sætter prikken over iet….