Beskrivelse
Moderniseret familievilla med skøn og landlig beliggenhed.Med en fritliggende placering syd for Egtved og markudsigt så langt øjet rækker byder Egtvedvej 13 velkommen til en moderniseret villa fra 1936, som fremstår lys og lækkert moderniseret og med en praktisk planløsning til en børnefamilie eller jer, der skal bruge et par ekstra værelser til hjemmekontor, hobbyaktiviteter eller gæster.Planløsningen er åben og lys i stueplan, hvor hele arealet er ét stort rum med stue, køkken og entré i åbent forløb og alligevel med enkelte opdelinger i naturlige sektioner. Væggene er malet i lyse farver med enkelte elegante og smagfulde kontrastfarver. Gulve, lofter, vinduer og de øvrige indretningselementer matcher, så I her får et lyst leverum med vinduer til tre sider, så lysindfaldet er optimalt og udsigten lang og grøn til haven og det omkringliggende marklandskab.Entréen rummer bryggersfaciliteter, ligesom her er dør til badeværelset, som er indrettet i en moderne og lys stil, der svarer fuldkommen til den øvrige boligindretning. Værelserne ligger ovenpå, og der er tre af dem, hvoraf det ene er med garderobe. Desuden en repos med plads til læsehjørne eller et lille gemmested.Grunden er dejligt stor og med plads til lidt af hvert, så I dels kan nyde udelivet til leg og ophold på de skønne terrasseområder, hvoraf et stort stykke er overdækket, og dels få en nyttehave af valgfri størrelse, hvis I hører til dem, der vil være helt eller delvist selvforsynende med grøntsager. Haven kan også være et eldorado for en hund, der kan få masser af udfoldelsesplads. Hegnet sørger for, at den ikke kommer på afveje, ligesom det kan være gavnligt, når de mindste børn løber omkring.Boligens beliggenhed giver jer ro og fred, og når I skal til byområder kan I tage til Egtved og Gesten, der ligger ti kilometer fra matriklen, eller til Kolding, som der er cirka det dobbelte til. Desuden er der let adgang til Billund og Vejle….