Beskrivelse
Total istandsat fuldmuret gulstensvilla med mange muligheder. Huset er placeret i det meget attraktive Aldershvile Kvarter, og hører til den populære Bagsværd Skoles skoledistrikt, og der er en hurtig og sikker skolevej dertil. Huset er løbende renoveret, men har især indenfor det seneste års tid, fået en større omgang. Aldershvile Kvarteret ligger blot 5 minutters kørsel fra Lyngbys mange butikker, men skal du blot handle dagligvarer er der mange forskellige forretninger i lokalområdet. Du er tæt på de bedste faciliteter. Bagsværd Sø og Hareskoven ligger få minutters gang eller cyklen fra huset, hvis du ønsker at løbe en tur eller tag en tur i det grønne med mountainbiken. Huset byder på en meget stor nyanlagt indkørsel, med plads til 2 biler samt lader til el-bil. I haven er der også en flot nyanlagt træterrasse og plads til spil og leg. Der er 3 gode solrige og ugenerte terrasser hele vejen rundt om huset, så solen kan nydes hele dagen. Her er også en mindre muret pool som familien kan boltre sig i. Indenfor bydes man velkommen i den meget store og indbydende entré med rigelig plads til overtøj og med åben trappe til 1. salen samt kælder. Fra entréen er der videre adgang til den store lyse stue med delvist loft til kip. I forbindelse med stuen er der et rigtig flot køkken-alrum med nyere Invita køkken og Corian bordplade samt udgang til den meget solrige og private terrasse, som ligger stik mod syd. Der er gulvvarme i hele stueetagen samt køkkenet og her er flotte og meget slidstærke bambusgulve. I stueetagen er der ligeledes i alt 4 værelser samt et flot renoveret badeværelse og et gæstetoilet. På 1. salen er der en stor repos, samt et stort soveværelse. Kælderen er yderst anvendelig og byder på rigelig plads til opbevaring og gode vaskefaciliteter. Derudover er der 2 store kælderværelser – begge i boligkvalitet – som deler et godt badeværelse. Det store kælderværelse/gildesal, har tillige egen indgang fra haven/indkørslen og et spritnyt HTH køkken – et areal der samlet set kan benyttes som en selvstændig “2-værelses lejlighed” til f.eks. husets teenager. Huset er helt perfekt for den store familie, der ønsker en rigtig god beliggenhed samt en bolig, der er lige til at flytte ind i, uden behov for yderligere renovering.Tilstandsrapporten er trods huset størrelse, overordentlig flot ligesom det meget flotte energimærke fortæller, at denne bolig på alle måder er oplagt for familien der søger en på alle måder perfekt bolig. Følg ejendomsmægler Nybolig Bagsværd på FacebookSe flere boliger fra ejendomsmægler Nybolig Bagsværd …