Ejby Mosevej 99, 2600 Glostrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fantastisk 1 plans villa med skøn kælder

MÆGTIG 70ER-VILLA MED BRUGBAR KÆLDER OG SKØNNE UDEAREALERI fredelige omgivelser, omfavnet af smuk natur, ligger en gedigen gulstensvilla, der ved første øjekast ligner en etplansvilla, men I får en masse bonuskvadratmeter, som er at finde i den gode og tørre kælder. I bliver de nye ejere af en veldisponeret 70er-villa med kælder, og vi kan garantere jer for at plads ikke bliver en mangelvare.Start jeres nye boligkapitel i stueplan, hvor hoveddøren baner vejen til entréen. I forbindelse heraf ligger gæstetoilettet, og I kan glæde jer til tre regulære værelser, hvoraf det ene værelse har egen udgang til terrassen, og dermed er oplagt som forældresoveværelse. Badeværelset viser sig med et stort udluftningsvindue, toilet og separat brus, og det tidløse køkken indbyder til god madlavning; og alt imens gryderne bobler, skal samtalen ikke afbrydes, da der er åbent mellem køkken og spisestue. Stuemiljøet er højt prioriteret, og det får derfor også lov til at brede sig over en masse gode kvadratmeter. Det bliver uden tvivl jeres oplagte samlingssted efter en lang dag eller med venner og familie, og den smukke pejs bidrager til en helt særlig atmosfære. Udestuen er prikken over iet og sætter rammen for gode stunder i ro og mag. Kælderen har egen indgang, hvilket gør det til en oplagt teenagerafdeling, og foruden indgangen er der både et toilet samt flere disponible rum og et vaskerum med vaske-/tørrefaciliteter. Huset placerer sig på en 867 kvadratmeter stor grund, og når I kommer til adressen, venter en fin forhave samt indkørsel med garage. Baghaven byder på en solrig fliseterrasse i flere niveauer samt en god havegrund med plads til leg. Vender I blikket mod omgivelserne, bosætter I jer på en fredelig villavej, men det bedste ved beliggenheden må siges at være den korte afstand til Ejby Mose; et naturskønt sted med et hav af forskellige plante- og dyrearter. Der er flere veletablerede stisystemer omkring villaen, som I kan benytte, når familiens mindste vil til diverse legepladser eller skal i institution. I kan med fordel køre mod Ballerup Boulevard, der bl.a. tager jer mod Skovlunde Torv og Station, og hopper I på toget, kan I være i København på 20 minutter….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ejby Mosevej 99 , 2600 Glostrup4.795.000 kr.23.744 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.112 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 157 ㎡Grund: 867 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1972