Beskrivelse
Rummelig landsbyvilla – en familievenlig bolig til en skarp pris
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/10 – klik på billede – Det er jeres held, at pris og boligstørrelse ikke altid hænger sammen. Det betyder nemlig, at vi kan udbyde denne flotte villa på 256 m2 (jf. BBR) til en pris, der er svær at matche. Drømmer I samtidig om dejlig landsbystemning, kan I slå to fluer med ét smæk – huset ligger nemlig i skønne Ejlby, hvor I får overskuelig afstand til Særslev men også til Søndersø og Bogense samt 20 minutters kørsel til Odense.Man kan godt sige, at tingene var nemmere, da landsbyer kun bestod af tre ting. Men selvom kirken, præstegården og gadekæret ligger her endnu, dækker de næppe alle jeres daglige behov. Nærmeste købmand ligger i nabobyen Særslev, og sætter I kurs mod Søndersø eller Bogense bliver udbuddet mere end tidoblet. Skolebussen bumler endda forbi lige ude på gaden, så mens I selv kører mod arbejdspladsen i Odense eller oplandet, kan børnene roligt vente på deres privatchauffør.I får ikke bare en villa, men en ejendom. Huset blev bygget i år 1900, og boligen tager afsæt i en afdæmpet byggestil, der byder på dannebrogsvinduer, halvvalmet tag og små, diskrete gesimser. Mod vejen rummer huset en integreret garage, hvor I finder fyrrummet med pillefyr samt værkstedet, inden leverummene tager styringen i hovedhuset.Først for ligger et hjemmekontor, som kan laves om til et lille værelse. I finder nemlig boligens reelle værelsesafdeling på førstesalen, som foruden de tre værelser også byder på et stort badeværelse fra 2009. Generelt er etagens lofter ført til kip, og den blotlagte bjælkekonstruktion er en gave til enhver indretning. Jeres daglige opholdsrum ligger derimod i stueplan, hvor køkken-alrummet og stuen indgår i sammenhængen. Køkkenet er både pænt og funktionelt indrettet med træbordplader og hvide, grebsfri elementer, mens I derudover får et lille gæstetoilet i forlængelse af bryggerset.Det er ikke alle huse, der bliver bedre med alderen, men det gør de fleste haver til gengæld. Jeres egen baghave er et grønt åndehul af den bedste slags, så plænen og den hyggelige terrasse omkranses af små randbede og gamle, flotte træer.I handlen medfølger nabogrunden Ejlbyvej 59A, hvor du som køber har mulighed for køkkenhave, parkering af campingvogn, lastbil etc.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…