Beskrivelse
EKSKLUSIVT RÆKKEHUS FRA 2020 MED EKSTRA TILVALG
INDRETNINGENEjler Billes Allé 124 er hjemsted for et topmoderne rækkehus fra 2020, og de 120 boligkvadratmeter står med en række eksklusive tilvalg, som sikrer en hverdag, hvor det hele går op i en højere enhed.Boligen har gulvvarme overalt, og stueetagen råder over en entré med indbygget garderobeskab og bænk fra Svane. Herfra er der videre adgang til husets ene badeværelse samt køkken-alrummet med udgang til den solrige terrassehave – alrummet er indretningsvenligt, og det stilrene køkken står med granitbordplade samt alt i hårde hvidevarer; vi kan endda oplyse, at her er Quooker, ovn med indbygget mikroovn, ekstra overskabe og en indbygget bænk. 1. salen rummer en stue med fransk altan mod syd samt et soveværelse, og 2. salen afrunder hjemmet med endnu et flot badeværelse og to værelser. Alle værelser har indbyggede Svane-garderobeskabe, og de er alle regulære og indretningsvenlige.EJENDOMMENSom vi allerede har nævnt, er rækkehuset opført i 2020, og det fremstår så flot som nyt. Foruden boligarealet på 120 kvadratmeter får I råderet over en sydvendt terrassehave med elektrisk markise fra Living Art med vindsensor. Her kan I indrette jer med havemøbler og grill, og med markisen er der både mulighed for sol og skygge.OMRÅDETSkovkvarteret er et hyggeligt kvarter beliggende i Ørestad Syd med en eftertragtet kombination af byliv og natur. Her venter et varieret gadebillede med spændende arkitektur, Royal Arena og de mange rekreative arealer, mens fælleden ligger som jeres nabo og indbyder til gå- og løbeture i naturen. Det her er praktisk talt et slaraffenland for børnefamilier med gode naboer, en nyopført skole og daginstitutioner i kort gåafstand fra hjemmet. 1,4 kilometer fra hoveddøren har I både Fields og Ørestad St. med metro, regionaltog og busser, og som prikken over iet er der ligeledes få minutter til motorvejen….