Beskrivelse
Lystejendom med masser af muligheder
Søger du bolig på landet med god plads, étplans bolig, natur og tæt ved fjord – så er Ejsingholmvej 2 måske noget for dig.
Ejendommen er omgivet af et smukt og velplejet haveanlæg, der skaber en indbydende atmosfære. Den 2 ha store grund kombineret med de anvendelige udbygninger giver plads til udendørs aktiviteter og muligheder for at nyde naturen.
Huset i sig selv er et rummeligt og funktionelt etplans hus fra 1968 på 182 m2. Huset er indrettet med entre med tilknyttet to værelser med et badeværelse imellem værelserne. Viktualierum mellem gang og køkken. Køkkenet er indrettet med spisekrog og terrassedør ud mod det indbydende haveanlæg. Spisestue med brændeovn og indgang til det tredje værelse samt badeværelse. Stor vinkelstue med et lækkert og naturligt lysindfald fra gårdspladsen.
I gårdspladsen er der anlagt terrasse mellem stuehuset og staldlængen med god plads til havemøblerne. Staldlængerne er indrettet med fyrrum samt gildesal i hyggelig stald med hvælvingeloft.
Endvidere flere disponible rum samt garage og maskinhus med et væld af muligheder. Ejendommen opvarmes med pillefyr.
Boligen er beliggende tilbagetrukket fra vejen, og med 1 km til Ejsing by. En mindre landsby med både friskole, børnehave og sportshal.
Under 2 km. fra ejendommen er fjorden med badevenlig stand og lavvande – perfekt til børn.
Ejendommen er under udstykning….