Beskrivelse
Charmerende villa – Fuld af muligheder
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/7 – klik på billede –
Velkommen til Elbækvej 54 i Biersted.
Her har du nu mulighed for at købe en charmerende villa i Biersted med carport, skur og beliggende på en lukket grund.
Huset er udstyret med Velfac træ/alu vinduer og yderdøre, og alle vinduer og yderdøre er udskiftet i 2010. Indenfor kort tid forventes det, at det offentliggøres at der kommer fjernvarme fra Aabybro Fjernvarme til Biersted.
Du træder ind i husets entré, hvor der er plads til ophæng of sko. Herfra kan du træde ind i en rummelig og lys stue med udgang til terrassen. Videre herfra kan du tilgå husets spisestue med plads til spisebord og stole.
Husets køkken/alrum har et rigtig fint lysindfald. Der er fint med bord- og skabsplads og en halvmur til at inddele rummet med, så man også her kan lave en spiseplads til hele familien. Fra køkken/alrummet kan du også tilgå husets terrasse, hvilket gør det nemt, hvis man skal ud at nyde de skønne sommeraftener eller grille på terrassen.
Du får fire gode og rummelige værelser, to fine badeværelser og et praktisk bryggers, hvor der er plads til vaskesøjle.
Til huset er der en carport med redskabsskur, et skur i haven samt et drivhus.
Villaen har en god beliggenhed for bl.a. børnefamilien. Du har nem adgang til offentlig transport, indkøb, daginstitutioner, idrætshal og skole til 9. klasse.
Derudover er der et godt sammenhold borgerne imellem med et særdeles rigt foreningsliv. Der er kort afstand til Aalborg, Nørresundby, Aalborg Lufthavn og motorvejen….