Beskrivelse
170 m2 indflytningsklar bolig i Pjedsted beliggende ud til natur
Nu udbydes skøn og indflytningsklar ejendom i Pjedsted med plads til hele familien. Villaen er logisk indrettet, hvilket giver en god sammenhæng imellem opholdsrum og værelser. Ejendommen har fået en gennemgribende renovering med flere nye tiltag på huset – her kan blandt andet nævnes køkken, badeværelse samt bryggers renoveret i 2020 samt isat vinduer og døre i 2019. Ejendommen indeholder: Lyst klinkebelagt bryggers med plads til vaskefaciliteter, håndvask samt godt med skabsplads. Fra bryggers er der videre adgang til stort køkken/alrum med plads til hele familien. I alrummet som ligger i åben forbindelse til stuen er der godt med lysindfald fra de mange vinduespartier. Stuen er det centrale knudepunkt i huset med adgang til stort soveværelse med tilstødende badeværelse med gulvvarme. Der er fra stuen udgang til den store terrasse, hvor man kan sidde helt ugeneret ud til grønt område. Fordelingsgang til 2 rummelige børneværelser med badeværelse samt udgang til udehus, der står i boligkvalitet. Fra stuen er der nedgang til kælder, som er godkendt til beboelse og med uanede muligheder og med videre udgang til udestuen. Området er særdeles børnevenligt med mulighed for en tryg skolegang på den lokale afdeling af Ullerupbæk Skolen, der fuldt 2-sporet med knapt 300 elever i nyrenoverede moderne bygninger. Der er to børnehaver og vuggestuer at vælge imellem, og området byder på et væld af fritidsaktiviteter – her har man alle muligheder for at tilbyde et aktivt fritidsliv båret af de mange foreninger og den skønne natur. Lokalområdet er meget aktivt, og der bliver gjort mange tiltag for at bevare fællesskabet i byen. Det er let og uforpligtende at blive en del af fællesskabet, hvis man har lyst. Har ovenstående vakt din nysgerrighed så kontakt din lokale RealMæglerne Boligbutikken Fredericia på tlf.nr. 88 44 20 70…