Beskrivelse
Halvt dobbelthus med muligheder i attraktivt kvarter
På Elisabethsvej 11 i Store Heddinge finder I dette halve dobbelthus, hvor I kan sætte jeres eget præg. Hjemmet trænger nemlig til en modernisering, og I kan se frem til 120 kvm, der fordeler sig over halvandet plan. Hertil er der en grund på 480 kvm, og beliggenheden i det hyggelige kvarter sørger for korte afstande til hverdagens gøremål.Inden for gåafstand finder I dagtilbud, indkøbsmuligheder og busstoppested, og byen byder også på apotek, lægehus og Store Heddinge Station, hvorfra lokalbanen bringer jer til Køge på cirka 30 minutter. Der er knap halvanden kilometer til både skole, Stevnshallerne og fodboldbaner, og en tur til stranden kan klares på under ti minutter i bil. Huset er opført i 1920, og det præsenterer sig pænt med den gule facade, hvide, kvaderpudsede hjørner og en fin forhave med bede og plads til parkering. I træder indenfor i stueplanet via entréen, der leder jer forbi et værelse på venstre hånd. Ret fremme kommer I til vinkelkøkkenet, som ligger ved siden af stuen. I stuen strømmer dagslyset behageligt ind fra øst og vest, og mod øst er der en havedør ud til terrassen. Stueplanet afrundes af et bryggers og et badeværelse med lyse fliser og separat bruseafsnit. Førstesalen bidrager med endnu tre værelser, så I får mange indretningsmuligheder. Fra stuen træder I ud på en fliseterrasse, som ligger dejligt i læ. Hele grunden er nydeligt omkranset af hæk og hegn, og den fine græsplæne er let at passe. Flere steder ser I charmerende detaljer såsom brøndpumpen, drivhuset og figurklippede buske, og prikken over iet udgøres af det praktiske skur.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….