Beskrivelse
Højt beliggende fritidshus med pragtfuld udsigt
Fantastisk beliggende fritidshus med skøn udsigt over vandet mod Hornsherred og Østre Færge.
Grunden er højt beliggende med god skrånende grund, hvilket giver en god udsigt fra flere steder på grunden.
Huset, som er opført i træ og med eternittag, har ældre termoruder, og indeholder: Pænt, hvidt køkken åbent til meget stor opholdsstue med udgang til sydvendt træterrasse, hvorfra der er den fantastiske udsigt til vandet. 2 soveværelser samt badeværelse med bruseniche. Herforuden disp rum m/køjer (ej godkendt til beboelse).
Hyggelig indretning med bl.a loft til kip med fritliggende loftsbjælker.
Huset trænger til lidt indvendig vedligeholdelse, idet der er/har været fugt i gulvet i det ene soveværelse.
Orø er en dejlig ø med stilhed og charme. Her er hyggelige cafeer, god Dagli Brugs, økologi, boder ved vejen, loppemarked, gårdsalg, kunsthåndværk og smukke vandre stier hele øen rundt.
Herudover er der et fantastisk dyreliv og mulighed for godt fiskeri.
Nem adgang med kun 5 minutters færgefart med trækfærgen fra Hammer Bakker (sejler 3 gange i timen) – eller med Holbæk færgen, hvor du går i land lige midt i centrum af byen….