Beskrivelse
Beliggenheden næsten helt for enden af den lille, blinde stikvej giver selvfølgelig i sig selv masser af ro og tryghed, især for børnefamilien. Men også skovstykket og det grønne område i baghaven, samt boldbanen skråt overfor, er med til at understrege, at her er en villa med en særlig god placering.Fra jeres nye hjem er der kort afstand til flere gode legepladser, daginstitutioner, skolen og svømmehal – for nu bare at nævne nogle af de mange gode ting – så I kan godt se frem til en hverdag, som bare hænger rigtigt godt sammen. Med til dette hører også, at dagligvareindkøb, mange gode bus- og togforbindelser samt både grænsen og E45 er ret tæt på, så alt i alt fås beliggenheden nok ikke meget bedre eller mere praktisk.Villaen er opført i 1977 og en senere tilbygning sammen med en rigtig god, løbende vedligeholdelse har skabt en skøn og indbydende bolig. Her får I en planløsning, som byder på stor entré med virkelig megen skabsplads og plads til vaskemaskine og tørretumbler, et badeværelse (med gulvvarme) og to store børneværelser. Derudover er der lagt fibernet ind til huset og trukket gigabit netværkskabler i huset.Hjertet i villaen er køkken/alrummet med et flot gennemlys, hvor dobbelte terrassedøre åbner op til en sydvestvendt terrasse, som dermed har solen stort set hele dagen og aftenen med. Det bliver et sted I kommer til at elske at sidde, når I kommer hjem fra arbejde og i weekenden.Derudover får I endnu et værelse eller kontor, en regulær stue, en tilbygning med gulvvarme og som pt. anvendes som værelse og endelig er her soveværelse med master-badeværelse.En carport sørger for tørvejr til bilen mens garagen er omdannet til et stort og meget anvendeligt værksted, som er perfekt til hobbymennesket med det store pladsbehov – eller I kan bruge det til at lave et rummeligt hjemmefitness eller noget helt tredje.Den nemme have har flere hyggelige solkroge og terrasser, så I vil nærmest altid kunne finde sol eller læ, alt efter ønske, og så kan I jo glæde jer over en have, som ikke kræver særligt meget vedligehold….