Beskrivelse
Hyggeligt hus centralt i Laurbjerg
Denne velholdte rødstensvilla fra 1929, som ligger på Elmevej 6, strækker sig over tre etager og rummer en bolig på 105 m2. Her får I et hyggeligt hjem med en pæn forhave og en praktisk carport på siden af det hvide udhus.I stueetagen finder I et tosidet køkken, et værelse, et badeværelse og en rummelig stue med vindeltrappe op til førstesalen, hvor der ligger tre værelser mere. Der er også en lille kælder med et teknikrum samt udhuset, som rummer et vaskerum, hvor der er vaskefaciliteter og et badeværelse, samt et hobbyrum. Udendørs får I en fin, aflang have med blomsterbede, fin beplantning og en hyggelig terrasse på husets nordlige side. Der er også to overdækkede terrasseområder på grunden, hvor I kan sidde i læ. Huset ligger på en blind vej centralt i Laurbjerg, hvor I kommer til at bo tæt på indkøb, offentlig transport, Børnehuset Skattekisten, Lilleåskolen og idrætsfaciliteter, som alle er inden for få hundrede meter….