Beskrivelse
Stor, flot ejendom med garage i Fensmark
Kvalitetsvilla med stor garage i Fensmark – En ejendom som skal opleves!
Der er betalt for tilslutning af Fjernvarme som bliver installeret i 1. kvartal 2025.
Den skagensgule facade suppleret af den hvide, murede gesims og matchende sprossevinduer slår en elegant tone an for denne villa, som desuden har rødt tag med kviste. Rådhusbelægningen i indkørslen understreger, at alt står nydeligt ude som inde. Glæd jer til denne ejendom i dejlige Fensmark.
Se for jer, hvordan livet udfolder sig i køkken-alrummet, der har franske døre til stuen, så hele familien kan samles på tværs af aktiviteter. Køkkenet er stilfuldt med bordplade i Amerikansk valnød som er skåret og limet af hele planker. Trægulve har tykt slidlag i egetræ, og de nydelige gulve fuldender oplevelsen sammen med det slående lysindfald. Fra alrummet er der dobbeltdør til terrassen.
På den anden side af køkkenet venter et lille værelse til eksempelvis et kontor, og dertil byder etagen på et bryggers og et badeværelse som er renoveret i 2023. På førstesalen er der endnu et stort badeværelse, som foruden brusenichen har et spabad. Etagen råder også over tre gode værelser. Det ene værelse har adgang til en hems, mens de to resterende får gavn af kvistene – og ét af disse to værelser har tilmed fransk altan. Foruden villaen har I god plads i den store garage, som endda er udført med en førstesal.
Se også den nøje afstemte have, hvor rådhusbelægningen fra indkørslen strækker sig videre til den herlige terrasse mod sydvest. Sommerdagene får kronede dage på det solrige areal, som ellers hovedsageligt er udlagt som græsplæne og frugttræer.
Ejendommen ligger på et lukket vænge med veludviklede stisystemer, der fører jer rundt i grønne omgivelser. I finder legepladser lige i nærheden, og søger I yderligere aktiviteter, kan I cykle til idrætshallen. Busforbindelser, daginstitution og indkøb kan I gå til, mens cyklen også er det hurtige valg til skolen. I bil er der under et kvarter til centrum af Næstved med butikker, spisesteder og kulturliv….