Beskrivelse
HYGGELIGT FRITIDSHUS FÅ HUNDREDE METER FRA STRANDEN
EJENDOMEne eller enebær er en op til ti meter høj busk, og planten bruges som prydbusk i parker og haver – og det er da heller ikke uden grund, at adressen er opkaldt efter en busk, der kan pryde diverse steder. Hvad end I kigger til siderne eller op i luften, vil de grønne nuancer være at spotte, og de komplementeres så fint af de blå farver fra den store himmel og det klare vand, der venter for enden af vejen.Sænk farten, når I nærmer jer Enebærvænget 2 – både mentalt og fysisk. Her kan I se frem jeres fremtidige feriedestination, som er klar til at byde jer velkommen, hvad end I er på udkig efter et flugtsted til forlængede weekender eller længere ferier – der er i hvert fald fuld garanti for, at I ikke vil forlade matriklen lige foreløbigt.Fritidshuset ligger på en 947 kvadratmeter stor matrikel, og her kan I se frem til et samlet råderum på 70 boligkvadratmeter med et Ikea køkken fra 2022Udefra minder arkitekturen meget om et klassisk A-hus, hvor taget næsten når helt ned til jorden, og indvendigt udspiller husets planløsning sig over ét plan. Læg badedyr og stråhat i entréen, inden I bevæger jer videre rundt i hjemmet. Det er ret praktisk, at badeværelset er placeret i forbindelse med entréen, så I ikke skal hive sandet fra stranden længere ind i huset end nødvendigt.Overfor entréen ligger et gangareal, hvor fritidshusets to værelser ligger side om side – og hvem ved? Måske drømmer man det samme, når man ligger så tæt. Resten af kvadratmeterne udspiller sig på et alrum med charmerende vinduespartier og rig siddeplads, hvorfor feriegæster snildt kan slå sig ned, alt imens køkken og stue ligger for enden heraf. Køkkenet er funktionelt og rummeligt, hvorfor vi godt kan forestille os, at det bliver en kamp om at få lov til at brillere i køkkenet, og stuen er et naturligt samlingspunkt til afslapning efter en skøn dag udendørs.BELIGGENHEDFritidshuset er fredeligt beliggende, og får I brug for mere plads end det, der er rundt om huset, skal I blot krydse Granvænget for at nå frem til et stort, grønt fællesareal med boldbane og bord-/bænkesæt. Et par hundrede meter i modsatte retning af fællesarealet ligger Skødshoved Strand – en skøn børnevenlig badestrand, hvor bølgerne er umulige at modstå – og udsigten til Aarhus skal da også nævnes. Desuden venter praktikaliteter og oplevelser en smuttur fra adressen med kun 12 minutters køretur til Knebel by og Nationalparken Mols Bjerge, ligesom en tur til Aarhus kun tager 50 minutter.Med andre ord kan I glæde jer til at holde ferie i en fin symfoni mellem fredfyldt natur, fortryllende udsigt og byliv inden for kort afstand….