Beskrivelse
Indbydende og rummeligt sommerhus
I det skønne og fredelige område ved Dyngby Strand ligger dette sommerhus som emmer af ferie. Huset er et Kalmar hus og bygget i 1997. Huset består af et køkken/alrum, fire værelse, et badeværelse med spa og sauna, et gæstetoilet, samt entré. Der er loft til kip i hele sommerhuset, hvilket især giver alrummet et indtryk af rummelighed.
Fra den flisebelagte sti træder man ind i entréen, her er god skabsplads til sko og overtøj, samt plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fra entréen har man adgang til køkken/alrum, to af værelserne, og et af husets toiletter.
Køkkenet der er i åben forbindelse til spise- og opholdsstue, er i klassisk sommerhusstil med bordplade i træ, og hvide skabe og skuffer. Der er takket være vinduet ved vasken et godt lysindfald, hvilket sammen med de hvide køkkenelementer og træbordpladen giver et dejligt lyst køkken.
Spise- og opholdsstuen indbyder i høj grad til hyggelige aftener med familie og venner, hvor man kan sidde og nyde et lækkert måltid og efterfølgende rykke over i sofaen, tænde op i brændeovnen og se en god film. I alrummet er der et stort vinduesparti, hvilket giver en masse naturligt lys, og samtidig fungerer som udgang til den syd/øst vendte træterrasse, hvoraf en del er overdækket.
Husets badeværelse med sauna tilgås fra alrummet, og det samme gør sig gældende for de to resterende værelser.
Udearealet byder på græsarealer, legeområde med gyngestativ, rutsjebane og bordbænkesæt, og så den førnævnte træterrasse som har sollys en stor del af dagen.
Fra sommerhuset er der cirka 300 meter til den yderst børnevenlige sandstrand hvor man kan tage en dukkert eller slikke sol. Hvis man vil opleve Saksild Strand, hvor man blandt andet finder indkøb og spisesteder, så findes dette omkring 1,5 kilometer fra huset.
Der er altså masser af muligheder for at have dejlige stunder, og skabe skønne minder i dette sommerhus, både indendørs og udendørs.
******Hvad kan jeg tjene ved udlejning af sommerhuset?*****
Hvis I ønsker at udleje sommerhuset eller få et indblik i hvad sommerhuset kan indbringe ved udlejning så har EDC Ejendoms Centret et udlejningsbudget, som er udarbejdet af det lokale feriehusudlejningsbureau Feriepartner Odder-Juelsminde.
Kontakt gerne Feriepartner Odder-Juelsminde direkte for en uforpligtende snak på tlf.: 87 80 26 00….