Beskrivelse
Sommerhus med et boligareal på 108 m² og kun 500 meter til stranden
Sommerhuset på Engblommen 10 er beliggende på en 2.500 m² stor skøn grund beliggende med kun ca. 500 meter til den skønne badestrand med klitter og hvidt strandsand. På grunden finder I desuden et brænde-/redskabsrum (med nyt tag), en garage (med nyt tag), et fint udhus (med nyt tag), et drivhus samt en fantastisk og helt lukket og ugeneret gårdhave hvor udelivet sommerdage nydes i fulde drag – her får I ro og fred, fuglekvidder, masser af plads til både havemøbler, solsenge og ikke mindst masser af plads til at grille sammen med venner og/eller familie. Sommerhuset indeholder: Dejligt køkken med hvide fronter, en god stor spiseplads, varmepumpe og udgang til den vidunderlige skønne gårdhave – Opholdsstue med brændeovn (skal skiftes) og lækkert lysindfald fra de mange vinduespartier. Fra stuen er der også udgang til gårdhaven – Fordelingsgang – Stor fin entre/kontor med klinkegulv – Værelse med faste skabe – Lyst badeværelse med klinkegulv med el-gulvvarme, brusekabine og plads til vaskemaskine og tørretumbler – Soveværelse med faste skabe.Bratten Strand tæller omkring 600 sommerhuse og byder på klitter og fint hvidt strandsand, og har igennem de sidste mange år har fået tildelt det “Blå Flag”. Ved købmanden kan du bl.a. forsyne dig med dagligvarer, morgenbrød, m.v.. I sommeren 2016 har Brattens Venner fået etableret en badebro, som strækker sig ca. 80 meter ud i vandet. Skal der foretages større indkøb kan såvel Dagli´ Brugsen i Strandby, som Coop 365 i Elling nås i bil på under 5 minutter.Et rigtig skønt sommerhus, hvor der er rig mulighed for at nyde weekender og ferier i skønne, rolige og børnevenlige omgivelser….