Beskrivelse
Eftertragtet 3-værelses lejlighed
INGEN FÆLLESGÆLD I LEJLIGHEDEN!
I det eftertragtede Kristrup er denne skønne lejlighed beliggende. Området kan beskrives som stille og roligt, og med charmerende gader og stræder. Du har alt indenfor rækkevide: indkøbsmuligheder (Coop365 ligger blot 100 meter fra lejligheden og Rema1000), skoler, børnehaver, sportsanlæg og meget mere. Derudover har du nem adgang til centrum i Randers by samt motorvejsnettet.
Du bydes velkommen i en entre med indbyggede skabe, hvor du har mulighed for at opbevare dit overtøj.
Rummeligt køkken med skabsplads, ovn i god arbejdshøjde samt opvaskemaskine. Stor stue med plads til både sofa-sektion, men også plads til spisestue. Fra stuen er der udgang til en hyggelig altan, hvor eftermiddag- og aftensolen kan nydes. Lejligheden har et godt soveværelse med indbyggede skabe samt et ekstra værelse – perfekt som børneværelse eller kontor. Badeværelse med både vaskemaskine og tørretumbler og gulvvarme, samt et ekstra toilet.
Bemærkning: sælger har lagt nyt gulv i 2019 i stue, køkken, gang og soveværelse.
Tilhørende lejligheden er der brugsret til vaskerum, tørrerum, cykelkælder og eget depotrum.
Området omkring blokken har dejlige grønne arealer, gode parkeringsforhold og en god legeplads….