Beskrivelse
Flot og indflytningsklar lejlighed med to værelser
En super lækker ejerlejlighed! Det er i meget korte træk, det som Engboulevarden 47, 2. tv. er. Men du vil sikkert gerne vide lidt mere, så læs med videre, når vi fortæller en ualmindeligt velbeliggende bolig, der måske bliver dit næste hjem?
Lejligheden er i virkelig flot stand og er netop nymalet, så den står helt skarpt og indflytningsklar til dig. Indretningen giver dig indbydende entré med garderobeskab, gæstetoilet og badeværelse med både håndklædetørrer og plads til vaskesøjlen. Som noget lidt usædvanligt for boligtypen, er her altså to selvstændige toiletter. Derudover er her et rigtigt godt indrettet køkken med overraskende god skabsplads, to værelser og en meget regulær og let indrettet stue.
I stuen får du dels et dejligt lysindfald, dels udgang til en lille, men meget hyggelig altan, som forkæler dig med sol fra sidst på formiddagen og helt indtil den går ned, sent på en sommeraften. Herfra kan du også nyde de grønne omgivelser, der omgiver dit nye hjem, og blandt andet byder på en dejlig legeplads.
Der er parkeringsplads lige uden for din hoveddør og beliggenheden er ideel i forhold til Grenåvej, Århusvej og E45, så hvis du pendler i egen bil, kan du måske skære lidt af den daglige transporttid. Også hvis du benytter dig af offentlig transport er det nemt fra din nye adresse. Her er nemlig rigtigt gode busforbindelser lige neden for ejendommen, og fra stationen inde i bymidten har du let ved at nå hele landet med tog.
Indkøbene er også hurtigt klaret; nabo til ejendommen er Coop365 og både daginstitution, skole og idrætsklub finder du alt sammen i kvarteret. Det skal selvfølgelig også med, at du kun har ca. 10 minutter på cyklen til Randers Storcenter, og samme tid tager det i øvrigt, hvis du vælger at cykle til stationen eller til de mange spændende specialbutikker og hyggelige caféer i centrum.
Vil du gerne godt ind på boligmarkedet, eller er det bare tiden, at du får dit eget, så skal du kigge langt efter en bedre mulighed end du får lige netop her….