Engdalsvej 79 1-th, 8220 Brabrand

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot 3V’er med vestvendt altan og mange muligheder i Brabrand

Har du ideérne klar, og hænderne skruet godt på, så får du en fantastisk mulighed for at forvandle denne treværelses lejlighed til dit drømmehjem. Boligen har mange, fine kvadratmeter og ligger i skønne omgivelser i Brabrand tæt på alle hverdagens nødvendigheder og den fineste natur. Derudover har området lækre, fælles arealer, og der er parkering lige foran døren. Lejligheden udfolder sig på første sal af en rød murstensejendom fra 1969, der både omkranses af legeplads og grønne områder. Du træder over dørtærsklen til en nydelig lejlighed med et godt lysindfald og et mægtigt potentiale. Den brede fordelingsgang giver dig adgang til alle hjemmets rum, som består af to værelser, et køkken, et bryggers (som oprindeligt har været et gæstetoilet – hvilket man nemt kan retablere). Desuden dejligt badeværelse samt en stue med udgang til altanen. De to værelser har en beliggenhed, som gør det muligt at bruge lejligheden som en delelejlighed. Badeværelset er klassisk med lysegrå fliser på væggen, terrazzogulv og et bruseafsnit. Ved siden af badeværelset er bryggerset, hvor du kan få plads til vaskemaskine, tørretumbler og anden opbevaring. Køkkenet er tosidet med lyse elementer, som ledsages af lysegrå bordplader, der fremstår pæn og anvendelig. Herude har du også rum til en mindre spisesektion nær vinduet, eller du kan vælge at etablere et andet køkken og selv bestemme alt lige fra funktioner til farvevalg og hvidevarer. Dernæst mangler du blot at opleve den dejlige stue, som takket være den gode størrelse både kan indrettes med bløde møbler og et langt spisebord. Fra stuen åbner du til den vestvendte, overdækkede altan med udsyn til fællesarealerne, ligesom du kan skimte Brabrand Sø. Du bliver en del af et roligt kvarter med nærhed til indkøb, sportsfaciliteter og naturen, hvor du kan tage cykel eller gå via Brabrandstien til Aarhus midtby på kort tid….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Engdalsvej 79 1-th, 8220 Brabrand1.998.000 kr.21.032 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.782 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 95 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1969