Beskrivelse
Fantastisk 1-plans villa fra 2011
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/8 – klik på billede –
Ejendommen:
Særdeles velbygget og indbydende villa beliggende i Elev opført af Orla Kragelund med stor fokus på kvalitet, funktionalitet og lækre detaljer. Ejendommen byder på en vedligeholdelsesvenlig have med tilhørende sydvestvendt flisebelagt terrasse, i forlængelse af alrummet. Derudover er der flere flisebelagte opholdsområder, så solen kan nydes mange timer om dagen.
Til ejendommen er der en integreret dobbelt carport og tilhørende redskabsrum/værksted med gode anvendelsesmuligheder. Den rummelige og præsentable indkørsel sikrer masser af plads til gæsteparkering på ejendommen.
Indretning:
Huset er særdeles velindrettet for børnefamilien. De 3 børneværelser er alle af god størrelse, og dertil kommer en skøn forældreafdeling med soveværelse, eget badeværelse med både badekar og separat bruseniche samt et rum, som vil være oplagt som kontor, baby-værelse eller evt. indrettes som walk-in-closet.
Man bydes velkommen i huset via særskilt entré eller gennem bryggerset, hvor man kan komme tørskoet ind i ly fra carporten. Bryggerset er med vaske- og tørrefaciliteter og god skabsplads. Fra entréen er der adgang til husets første badeværelse og 3 værelser samt det fantastiske køkken-alrum.
Alrummet er skabt med velfærd for øje, og det er udført i særdeles flotte materialer med en rå murstensvæg og pejs med gennemgående kig til stuen.
Køkkenet matcher flot den øvrige stil i villaen med oceaner af skuffe- og bordplads samt tilhørende viktualierum. I åben forbindelse til alrummet finder i den hyggelige stue med plads til en bred sofa og tv-arrangement samt hyggekrog. I alrum og stue er der behageligt indrettet med akustiklofter, og i hele huset sikres I et dejligt indeklima med genvindingsanlæg.
Overalt i huset er I sikret et gennemstrømmende lysindfald med de mange store vinduespartier, flotte trægulve og smukke lyse klinker.
Området:
Boligen er beliggende i Engelstoft på et lukket vænge i det populære Elev, hvor der er mange grønne områder, legepladser og boldbaner samt stisystemer til både skole og børnehave. Der er cirka 15-20 minutters transporttid til Aarhus og Skejby Sygehus, blandt andet via motorvejsnettet, og så er letbanens stoppested i Nye placeret indenfor kort afstand, hvilket også gælder for byens lokale købmand. Nye er en by i rivende udvikling med sit nytænkende og bæredygtige koncept, og der er planlagt både ny daginstitution og skole i området. Derudover har I gode indkøbsmuligheder både i Trige og Lystrup, der også byder på mange aktiviteter for både store og små.
Ring til EDC AROS allerede i dag og bestil en fremvisning på tlf. 87 43 42 41 eller gå ind på edc.dk og se mere….