Beskrivelse
Flot og lyst 2-plans dobbelthus i funkisstil
I Elev, kun 20 minutters kørsel fra Aarhus centrum, har I nu mulighed for at købe dette lækre dobbelthus i funkisstil. Dobbelthuset er opført i 2018. Boligarealet på 145 m² er fordelt på 2 plan med tilhørende 9 m² udhus. Grunden på 170 m² er anlagt med græs og terrasse, hvorfra der er udsigt til grønne arealer. Foran boligen er der anlagt en mindre parkeringsplads til ejere og gæster.Dobbelthuset er muret i mursten med grålige nuancer samt træ/alu vinduer. Taget er af sort tagpap. Entré og badeværelser med grå klinker. Køkkenalrum, stue og værelser med askeparketgulve.Fra entréen fører den flotte trappe enten op til værelsesafdelingen på 1. sal eller ned til husets opholdsrum i stueplan. Stueplan byder på køkkenalrum med stort Svane Køkken i åben forbindelse med stuen. De store vinduespartier giver et fantastisk lysindfald og en flot udsigt over grønne arealer. Fra stuen er der udgang til terrasse og have. I stueplan er der ydermere et toilet, et disponibelt rum samt en gang med vaskesøjle. Boligens 1. sal er indrettet med en repos, som giver adgang til boligens 3 værelser samt et badeværelse med ovenlysvindue. Elev ligger lige udenfor Lystrups bygrænse. I Elev har man både skole og daginstitution, som børnene kan cykle til via de lukkede stisystemer. Bosætter I jer her, er I også tæt på den kommende skole, som placeres mellem Elev og Nye, og bliver Aarhus mest moderne skole med optimale rammer for børns læring. Hopper I på cyklen, rammer I indkøb og flere rekreative områder indenfor kort afstand, her kan især nævnes Lisbjerg Skov og Egå Engsø. I er som nævnt tidligere, kun 20 min. kørsel fra Aarhus og kun få minutter fra nærmeste motorvejstilkørsel.Vi byder velkommen i en spændende og attraktiv bolig i et familievenligt område….