Beskrivelse
1 PLANS VILLA SOM HAR DET HELE – 4 SOVEVÆRELSER, UDESTUE, HOBBYRUM, CARPORT OG EN SKØN HAVE
Meget velplaceret 1 plans villa, som ligger ved lukket vej i roligt og attraktivt kvarter i Ubby. Der er i området lukkede veje, stisystemer og kort afstand til både indkøb, skole idrætshal m.m.
Her er den skønneste sydvendte og meget ugenerte have med mange flisegange, stensætninger, et væld af bede, blomster, buske, terrasser, lækroge, så næsten uanset årstid er der altid noget at nyde og opleve. Forhaven er også anlagt, som en stor fliseterrasse, hvor der er morgen sol eller skygge til de varme dage. Der er også et drivhus, samt en særskilt tørreplads. Der er flere udhuse ( delvist isolerede ) til både haveredskaber, til værksted og lager. Og direkte til vejen ligger der en dobbelt carport.
Villaen fremstår meget velholdt i lyse farver, begge villaens gavle er nyistandsatte med vedligeholdelsesfri beklædning, taget er malet i 2022, og udestuen er indvendigt helt nyistandsat.
Selve boligen er indrettet med køkken med lyse elementer og lille spiseplads, stor sydvendt stue med udgang til terrasse, soveværelse med skabsvæg, 2 børneværelser, bryggers med mange skabe, entre/gang med gaderobe, samt flisebadeværelse med gulvvarme, bruseniche og liggebadekar – alletiders til at dase i eller til børnene.
Dejlig udestue som er nyindrettet og med nyt isoleret klik-gulv. Her kan både sommer og vinter nydes, ligesom der er plads til at holde en hyggelig fest med familie og venner.
Den tidligere garage er inddraget som en del af boligen, og danner forbindelse mellem udestue og bolig. Her er der et stort værelse med indbygget seng, kontor og depotrum – alt udført i boligkvalitet.
MEGET VELFUNGERENDE OG VELPLEJET VILLA – UGENERET UDESTUE OG SKØNNE TERRASSER…