Beskrivelse
Charmerende byhus i hjertet af Ølgod
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/7 – klik på billede –
Drømmer du om at bo i hjertet af byen med masser af plads til din hobby? Så er denne ejendom på Enghavevej det perfekte valg for dig! Beliggende kun få skridt fra en af Danmarks største Super Brugsforeninger, finder du denne charmerende villa med en god planløsning.
For manden med den pladskrævende hobby er der en imponerende stor garage på hele 90 m², hvor du kan udfolde dig frit. Ejendommen er generelt i meget god stand, og til trods for dens bynære beliggenhed får du også en fantastisk stor sydvendt have, hvor du kan nyde solen og udendørslivet.
Boligen har gennemgået omfattende renoveringer i de seneste år, herunder nyt tag på huset og garagen, efterisolering, nye lofter og en totalrenovering af første salen.
Husets hjerte er den store og lyse stue, der skaber en indbydende atmosfære. Fra stuen har du adgang til den hyggelige udestue, der lader masser af naturligt lys strømme ind. I åben forbindelse med stuen findes det pæne køkken. Derudover finder du et flot og moderne badeværelse.
Første sal er totalrenoveret og har fået fremhævet de smukke gamle bjælker. Derudover er der loft til kip som skaber en fantastisk rumfornemmelse. På 1. salen finder du tre gode og indretningsvenlige værelser, som giver masser af plads til hele familien.
I kælderen af huset er der to disponible rum, som kan bruges som hobbyrum eller kontor. Derudover er der et praktisk vaskerum og et toilet.
Alt i alt er det et super godt hus, hvor du ikke behøver bekymre dig om andet end at pakke dine flyttekasser ud. Alle renoveringer og forbedringer er der taget hånd om, så du kan nyde dit nye hjem med ro i sindet….