Enghavevej 14 4-tv, 1674 København V

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Gennemført udsigtslejlighed i Toves Gård med parkeringskælder

Her hvor nyt og gammelt mødes i en symfoni mellem historiske bygninger og moderne arkitektur. Hvor byen er nær, men grønne åndehuller er højt prioriteret. Og hvor, der er skruet op for komfort, æstetik og sjæl både inde og ude. Netop her får I jeres nye hjem med en central beliggenhed på Vesterbro, og det er ikke til at sætte en finger på den højtbeliggende lejlighed, hvor I får udsigt, ro og en bynær beliggenhed i én og samme boligpakke. I skal helt op på fjerde sal for at lokalisere lejligheden, der er naturligvis elevator. Heroppe er I på god afstand fra gadeplan, og I beriges af en fabelagtig udsigt over byens tage. Overboen er ligeledes tilbagetrukket, så I kommer til at bo helt ugeneret og fritliggende med et fantastisk lysindfald gennem de store vinduespartier. Dette kan I nyde særlig gavn af ude på den store altan, der vender ind mod gården, og som nyder godt af solen helt fra middag til sen aften. De rolige rammer fortsætter nede i det lukkede gårdmiljø, der byder sig til med græsplæne, charmerende tivoliklinker og grøn beplantning, og med fællesfaciliteter som festlokale samt mulighed for at tilkøbe privat parkeringsplads i p-kælderen er der altså sørget for det hele her. De gode forhold fortsætter indenfor, hvor en gennemtænkt planløsning og masser af snedkerbyggede skabsløsninger optimerer de dyrebare kvadratmeter. Lejlighedens rumfordeling med tre gode værelser og et lækkert, indretningsvenligt køkken-alrum gør den velegnet til de fleste, og I får altså en bolig, der kan følge jer igennem livets mange faser. Detaljerne er mange, og faciliteterne er gode. Der er bl.a. gulvvarme i hele hjemmet samt Genvex-ventilationsanlæg, blødgøringsanlæg og russervinduer. Køkkenet rummer dertil alle hårde hvidevarer og Quooker, badeværelset er udstyret med separat brus og vaskesøjle. To af værelserne er prydet med snedkerlavede gulv-til-loft-skabe, hvor der på det ene også er et indbygget skrivebord. Som I nok kan forstå er der altså ikke gået på kompromis med noget, og alle løsninger er gennemtænkt med henblik på at skabe plads, lys og et behageligt indeklima, der er lige til at flytte ind i. Lyder det som noget for jer, får I hjemme midt på Vesterbro, hvor I aldrig er langt fra noget. Ja, bare tag elevatoren ned, og så kan I på ingen tid gå mellem alle hverdagens gøremål med både skole, dagtilbud, indkøb, fitness, takeaway i nærområdet. I bor ligeledes lige ved Vesterbros mangfoldige og udbudsrige gader, og de charmerende omgivelser leder jer hurtigt videre ud til byens mange tilbud, ligesom I har nem adgang til både metro og S-tog. Skynd jer forbi til en fremvisning, i kommer ikke til at fortryde det….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Enghavevej 14 4-tv, 1674 København V6.495.000 kr.69.839 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.724 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: A2015Størrelse: 93 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2021