Beskrivelse
Velindrettet etplansvilla beliggende i et attraktivt nabolag nær alt det, børnefamilien har brug for i hverdagen. Fra matriklen er der kort afstand til indkøb herunder en velassorteret Rema1000, ligesom familiens yngste kan gå i skole på fem minutter, hvor I også finder SFO og børnehave. Ydermere byder byen på et aktivt foreningsliv samt gode idrætsfaciliteter, og fra huset er der ikke langt til Sdr. Bjert idrætsforening.Desuden er der kort til strand og skov.Indendørs venter jer en skøn bolig, der emmer af sjæl og den særlige atmosfære, der er i et hjem, hvor en familie er vokset sammen og ungerne vokset op. I får 127 kvm. at møblere startende i bryggerset, hvor der plads til vaskefaciliteter og opbevaring i flere skabe.Herfra er der indgang til det hyggelige spisekøkken med elementer fra 2019, hvor I får fine arbejdsbetingelser og god plads til opbevaring. Her er desuden separate køle- og fryseskabe, ligesom der ligger gulvvarme under BerryAlloc gulvet – samme belægning findes i fordelingsgangen.Stuen er dejlig lys og rummelig med Junckers gulv i mørk bøg – herfra er der udgang til havens sydvendte terrasse samt adgang til sy-værelset, kontoret eller podernes legeværelse, som ligeledes har gulv fra Junckers dog i lys bøg.I får også en skøn værelsesafdeling med tre gode værelser – alle med fast skabe, pænt badeværelse med brus, skabsplads og gulvvarme samt gæstetoilet i samme stil.Udendørs venter en skøn oase med masser af plads til hele familien. I baghaven venter den solrige vestvendte terrasse. Terrassen er overdækket og har adgang til plæne med højbede, blomsterbede, træer, buske og et bette legehus.Forhaven har parkering på perlegrus og indkørsel, som ender ved ejendommens garage. I forlængelse heraf venter et godt disp. rum til opbevaring af sodavand, konserves og den udendørs julepynt, og bag dette rum får I et godt skur fra 2020 til havemøbler, plæneklipper mm. Der kan også indrettes værksted herinde….