Beskrivelse
Engparken er på flere måder et superattraktivt kvarter i Aalestrup. Området grænser op til et smukt landskab, som Simested Å slynger sig igennem. Og selvom man bor helt tæt på naturen, findes skole, daginstitution og supermarked i gåafstand. Dertil kommer, at det veludviklede stisystem gør det trygt at færdes. Udover en skøn beliggenhed byder denne ejendom bl.a. på en lys og velholdt villa med et helt fantastisk gårdhavemiljø og derudover er bla. døre og vinuduer skiftet i næsten hele huset. Boligen er utrolig praktisk indrettet hvor du som det første ankommer til et stort moderniseret bryggers. Herfra går dagligdagen videre ind i husets hjerte, køkken-alrummet. Her kan I samles omkring kogeøen til en hyggesnak – og I får uden problemer plads til langbordet, så I kan invitere til fødselsdage og familiefester. Fra alrummet kan sommeren nemt inviteres inden for via terrassedørene til gårdhaven.I kan også i den vestvendte stue glæde jer til mange hyggelige timer. Også her kommer er masser af lys ind og skydedøren kan også her åbne op til gårdhaven. I den separate forældreafdeling kan i nyde godt af soveværelse med eget badeværelse. Børneafdelingen er moderniseret i 2023 med bla. nye gulve, lofter og spot. Denne afdeling er utrolig godt indrettet med 3 store værelser og et flot moderniseret badeværelse. Fra denne afdeling er der også adgang til gårdhaven. Bryggers er praktisk placeret med direkte adgang ud til overdækket areal så vasketøjet nemt kan hænges ud i al slags vejr. Grundarealet tæller 1.000 kvadratmeter, hvor der findes et fritliggende udhus, en carport med værksted og skøn lukket have som børnene vil elske at boltre sig i. Et stort fliseareal strækker sig hele vejen rundt om huset, og særligt mod syd vil I få stor glæde af den dejlige gårdhave, der er lukket på tre sider. Lad os mødes på adressen, så I kan se de hele med egne øjne. Kontakt os allerede i dag, så arrangerer vi en fremvisning for jer….