Beskrivelse
Istandsat familievilla i ét plan med gulvvarme
Velkommen indenfor i dette velgennemførte etplanshus, som er et oplagt valg for den pladstrængende familie, der ønsker sig bladgrønne og bynære rammer samt bopæl i et børnevenligt kvarter. Her venter en nem hverdag med alle fornødenheder tæt på og en central bopæl i Tune. På adressen bydes I velkommen af en velholdt gulstensvilla fra 1971, hvor den gode og hyggelige have fint indrammes af buske og træer, så I uforstyrret kan nyde fritidslivet. En solrig terrasse strækker sig fra øst til vest, og inviterer til aftensol og lange udendørsdage. Bilen parkeres i en flisebelagt indkørsel med overdækket carport, mens indkørslen rummer god plads til gæsteparkering. Og i forlængelse af carporten findes to haveskure. Inden døre venter 167 boligkvadratmeter med gulvvarme overalt, to lyse og indretningsvenlige stuer med udgang til terrasserne samt fire møblerbare værelser, hvoraf det ene er beliggende i forlængelse af spisestuen og er en oplagt forældreafdeling. Fra spisestuen ledes I desuden til et stilfuldt køkken, indrettet med hvide fronter, integrerede hårde hvidevarer og loftspots. I forlængelse af entréen findes tilgang til de øvrige værelser og et indbydende badeværelse med ovenlys, udluftningsvindue og bruseniche. Slutteligt findes et pænt gæstetoilet og et bryggers med vaskefaciliteter og egen indgang. Her er altså tale om en velindrettet bolig, som rummer alle de bekvemmeligheder, der skal til for at få familiens hverdag til at gå op i en højere enhed. Med hjemmeadresse på Engstien 12 bosætter I jer 500 meter fra Tunes bymidte og har gå- og cykelafstand til både indkøb, skole, dagtilbud, sportshal og busstop såvel som borgerhus, legepladser, fodboldbaner og grønne områder. Her kan I se frem til naboskab og et hyggeligt lokalmiljø, og trænger I til byliv eller badestrand, kan ca. 10 minutters bilkørsel f.eks. bringe jer til Roskilde C eller Mosede Strand ved Køge Bugt. Velkommen hjem….