Beskrivelse
Velindrettet villa med nem have tæt på skov og skole
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/10 – klik på billede –
Denne villa er et godt match til den naturglade familie, som gerne vil bo med både skov og daglige fornødenheder i bekvem afstand fra hjemadressen. Villaen ligger på en rolig vej i et eftertragtet villakvarter i den sydlige del af Hillerød. Hillerød Station, indkøbsmuligheder, daginstitutioner, Byskolen og Marie Mørk Skole ligger alt sammen i gåafstand, og I kommer også let til den skønne natur i Store Dyrehave. Ligeledes er der let adgang til sportsaktiviteter (Frederiksborgcentret og svømmehal).
Villaen er opført i 1998 og fremstår velholdt og meget indbydende. Blandt nyere opdateringer kan blandt andet nævnes køkken fra 2020. Planløsningen er moderne, og centralt i boligen finder I et dejligt køkken-alrum med direkte udgang til terrasse og have – et skønt omdrejningspunkt om det daglige samvær, hvad enten den står på madlavning, lektielæsning eller hygge. Franske døre leder ind til opholdsstuen, som har et fremragende lysindfald fra de store karnapvinduer.
Placeringen af værelserne gør det muligt at indrette separate afdelinger til forældre og børn. I forbindelse med opholdsstuen er der et soveværelse med indbyggede skabe og eget badeværelse med hjørnebadekar – oplagt som forældreafdeling. I den anden ende af boligen er der to børneværelse og endnu et badeværelse, mens der midt i mellem er et bryggers og endnu et værelse/kontor.
Ude venter en nem og overskuelig have, hvor I kan nyde solen på terrassen helt i fred. Haven er godt afgrænset af træer og randbeplantning, og græsplænen er perfekt til leg og boldspil. I får også et skønt drivhus/orangeri….