Beskrivelse
TOTALRENOVERET EJENDOM
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/2 – klik på billede –
Smuk murmestervilla med 2 garager og lejlighed.
Bo på en rolig villavej, hvor du har gåafstand til vandet og lystbådehavnen.
Her er tale om en totalrenoveret ejendom, hvor der ikke er sparet nogen steder! Ejendommen henvender sig til både den store børnefamilie og dem der ønsker at bo flere generationer.
Stor parkeringsplads hvor man bliver mødt af det flotte indgangsparti, hvor de første 100.000 kr. af renoveringen ligger. Indendørs er en rummelig entré med plads til alt overtøjet. Fra entréen kommer I ind i det lækre køkkenalrum, som er husets hjerte, hvor der er godt plads til hele familien. Køkkenet er et flot hvidt køkken med fyldningslåger, kogeø og ovnen oppe i arbejdshøjde. Over jeres spisebord er der åbnet op til kip, hvor de bærende bjælker er blottet. Jeres stueafdeling er et niveau nede med et stort glasparti ud til træterrassen.
I stueplanet finder I yderligere et fint gæstetoilet og en fuld forældreafdeling.
Forældreafdelingen indeholder rummeligt soveværelse, walk-in closet og badeværelse med udgang til terrasse.
1. salen er renoveret med loft til kip og synlige hanebånd. Her er alle kvm ligeledes udnyttet til fulde og er et paradis for børnene. Lyst repos med udsigt til både køkken og stue. 2 store soveværelser hvor der i begge værelser er trappe til hems, som er forbundet med hinanden dog giver en ægte hulestemning for børnene. Derudover velindrettet badeværelse med væghængt toilet, håndklædetørre, badekar og bruseniche.
Under ejendommen finder du en spændende kælder med teknikum og 3 gode disp. rum, samt egen udgang til grunden.
Hele vejen igennem har ejendommen en rød tråd med de samme fliser og toner.
Lejligheden er beliggende for sig selv op til garagen og byder på entré med adgang til 2 gode soveværelser, rummeligt badeværelse med vaskesøjle, brus, vask og væghængt toilet, lyst køkken alrum i åben forbindelse til opholdsstue, hvor der er stort glasparti og havedør til egen terrasse.
Bag lejligheden finder man fyrrum og garage til 1 bil.
I får yderligere en garage, som kan benyttes til værksted eller til dig der vil have virksomhed hjemme.
Reersø er en meget aktiv by med mange arrangementer for alle. Specielt kan fremhæves Skt. Hans, Jazz på kroen, kapsejlads samt bankospil og meget mere. Reersø kan ligeledes tilbyde en skøn badestrand, kirke med masser af arrangementer, populær kro, mulighed for indkøb og flere populære foreninger. Reersø er beliggende ca. 9 km. fra Gørlev med gode indkøb og flere gode forretninger.
Drømmer I om natur er der fantastiske gå muligheder langs vandet og rundt på Reersø….