Beskrivelse
Denne stuelejlighed i Dragør er en meget velfungerende ramme om tilværelsen, og her tænker vi ikke kun på boligens 105 velfordelte kvadratmeter. Til hjemmet hører egen terrasse og have, hvor man har selskab af solens stråler fra syd og vest, duften af egne syrener og en velsignet fred, der præger omgivelserne. Desuden er serviceniveauet højt med blandt andet videoovervåget dørtelefon, gode p-forhold og en omhyggelig pleje af de fælles arealer. Det hele står snorlige, og som ejer af lejligheden skal man hverken tænke på at feje sne eller klippe hækken. Dét, og meget andet, indgår i den fælles vedligeholdelse.Lejligheden er en del af Dragør Strandby, der er opført i år 2000, og med 105 kvadratmeter er lejligheden en af de store boliger i bebyggelsen. Hertil er det værd at bemærke placeringen i ejendommens gavl, der betyder, at lejligheden kun har nabo til én side. Lejligheden fremstår velholdt og har et lyst og generelt meget indbydende udtryk.Der er tale om en 4Ver, hvor de tre værelser er fordelt omkring køkken-alrum og stue. Planløsningen fuldendes af entré og badeværelse med vaskefaciliteter. Køkkenet er stort, og når det er tid til fest, kan opholdsafdelingen rumme op mod 30 gæster til middag. I hverdagen opleves rummeligheden på den måde, at der er gode rum til private stunder, mens man takket være rumdelingen samtidig er tæt og mærker hinandens nærvær.I det daglige er lejligheden nem at holde. Rummene er regulære og uden dørtrin og andet, der står i vejen for den hurtige rengøring. Til den praktiske side byder entré, og to værelser ind med integreret skabsplads. I forbindelse med indgangspartiet har man desuden et skur til opbevaring og et væksthus, hvor havens planter kan lune sig over vinteren.I stuen lukker dobbelte glasdøre op til terrassen og haven. Terrassen måler knap 20 kvadratmeter, mens det græsklædte havestykke er noget større. Laurbærbuske, syrener, en vinstok og meget andet stortrives i det sydvestvendte udeareal, der ikke kræver meget havearbejde. Terrasse og have er omkranset af opvokset hæk, som gartneren i Dragør Strandby klipper to gange om året, såvel på ydersiden som indersiden.Lejlighedens rolige beliggenhed i Dragør Strandby er kombineret med fem minutters gang til stranden og ti minutter til Dragørs historiske gader og stræder.Kontakt Estate for en fremvisning….