Beskrivelse
FLOT VILLA MED SKØN OG UGENERET HAVE
GOD UNDERETAGE: Nu kan I blive de heldige indehavere af denne villa fra 1952, der er velbeliggende lige ved Sofiendalskolen, tæt på både Aalborg centrum og City Syd. Ejendommen henvender sig især til familien, som søger en bolig med flere indretningsmuligheder samt en god separat afdeling i underetagen. OMRÅDE: Med denne beliggenhed vil I være tæt på alle fornødenheder og kan hurtigt opsøge indkøb og børnepasning, ligesom Sofiendalskolen ligger lige på den anden side af vejen. Det bliver altså ikke nemmere at komme i skole, og dertil vil I være i gåafstand til Mulighedernes Park; et fantastisk rekreativt område med bl.a. skaterbane, kælkebakker og hundeskov. Ønsker I at besøge Aalborg Centrum, tager det cirka 10 minutter i bil at nå de hyggelige gader, hvor I finder et væld af butikker, spisesteder og kulturelle tilbud. Derudover kommer I nemt på motorvejen, når andre dele af landet kalder. EJENDOM: Når sommeren er på sit højeste, kan I nyde tilværelsen på terrassen, der er sydvendt og får sol meget af dagen. Her kan I slappe af i hinandens selskab, mens børnene leger på græsplænen, og da hele herligheden er lukket af, kan I opholde jer ganske ugeneret på grunden. Der er opført en fuldmuret garage til bilen, og dertil er det muligt at parkere i den flisebelagte indkørsel. Yderligere er der et fuldmuret skur på hele 20 kvm, som både kan benyttes til diverse haveredskaber eller endnu en garage. INDRETNING:Glæd jer til det hyggelige opholdsmiljø, der består af to stuer i forskudte plan. I indretter jer nemt efter lyst og behov på de pæne nye gulve, og atmosfæren er behagelig, så I nemt vil finde jer til rette. Fra den ene stue kan I tage trappen ned til terrassen, og en blottet murstensvæg giver lidt kant til indretningen i den anden stue. Der er i næsten hele villaen lavet nyt el, nye gulve, vægge og lofter yderligere er der skiftet vand- og varme installationer, så I bruger mindst mulig energi. Via gangen tilgår I køkkenet, der har alt i hårde hvidevarer, og derudover er overetagen opført med et badeværelse og to værelser. Underetagen byder på flere store disponible rum, og separat indgang, samt et vaskerum med vaskesøjle og adgang til endnu et badeværelse….