Beskrivelse
I skønne Ullerslev, mellem Nyborg og Odense, udbydes nu denne rummelige familievilla på hele 195 boligkvadratmeter og med en super familievenlig planløsning. Med i købet følger ikke blot en god og høj beliggenhed i et børnevenligt og efterspurgt villakvarter, men også en sydvendt og ugeneret have og terrasse samt et træskur og en overdækket terrasse på hele 28 kvm.Her er i det hele taget fredelige omgivelser, og som prikken over i´et kan I se frem til at bo centralt i Ullerslev – tæt på naturen og samtidig tæt på alle dagligdagens nødvendigheder. Med adresse på Erantisvænget 1, får I gå- og cykelafstand til indkøbsmuligheder, daginstitution, skole og et aktivt kultur- og fritidscenter. Nærmiljøet byder også på gode busforbindelser til Nyborg, Odense og Kerteminde, og så er der nem adgang til motorvejsnettet samt gode togforbindelser, i både nærliggende Langeskov og Nyborg. I bilen er der ca. 15 min. kørsel til mange arbejdspladser i Tietgenbyen og det nye supersygehus i Odense samt Nyborg.Villaen, der er bygget i 1972, indeholder bl.a. 4 gode værelser, en stor vinkelstue i åben forbindelse med køkkenet samt badeværelse og gæstetoilet. Udover de oprindelige 160 kvm., er der nu indrettet yderligere 35 kvm., som en lille “lejlighed”, med et opholdsrum (eller det 5. værelse), tekøkken og et badeværelse. “Lejligheden”, der har egen indgang, vil være perfekt til en teenageafdeling, “bedstemor”, hjemmearbejdsplads eller Airbnb.Endelig er der yderligere 35 kvm. udhus/garage integreret i huset. Garagen kan fint bruges som garage/værksted og/eller en eller anden form for liberalt erhverv.Det store spisekøkken, der ligger i åben forbindelse med den store vinkelstue, er boligens hjerte, og det er her familien vil samles om alle de aktiviteter, der har samværet i centrum. Her kan fint dækkes op til 10 personer, uden at skulle rykke rundt på møblerne. Fra stuen kan der laves adgang til førnævnte “lejlighed” og der er udgang til den overdækkede terrasse. Entréen giver næsten adgang til resten af huset, der indeholder et gæstetoilet, et badeværelse med bruseniche samt hele 4 værelser. Herudover er der bryggers, der også giver adgang til “lejligheden”.Lige nu er der internetforbindelse via antenneforeningen. Derudover kommer der fibernet indenfor de nærmeste måneder.Er I på jagt efter det perfekte hjem til børnefamilien? Så ring til os og få aftalt en tid til en fremvisning af boligen….