Erantisvej 5, 5750 Ringe

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Gedigen og fantastisk velholdt 60’er-villa med skøn udsigt

Der ligger en utroligt velholdt villa på Erantisvej 5. Den ligger højt og godt, så allerede fra vejen kan I ane en udsigt, som I skal glæde jer til at nyde godt af. Denne fine sag er perfekt til førstegangskøberne, den enlige, evt. med delebørn, eller til det modne par, der ønsker et fornuftigt og overskueligt hjem.Udgangspunktet for hele villaen er helt i orden. Er I den lille familie, kan I glæde jer over, at både Tingager Vuggestue & Børnehave samt Tingagerskolen er i gåafstand fra den hvide hoveddør. Og så kan I cykle til Ringes centrum, der byder på alt fra sø, supermarkeder, spisesteder, butiksliv, bibliotek og naturligvis stationen, der kan tage jer både til Svendborg og Odense. Som pendler tilgodeses I herudover ved, at I er tæt på motorvejen.Boligen:Etplansvillaen præsenterer sig gedigent og charmerende i sine gule sten, der komplementeres af et rødt tegltag. En muret carport lader jer parkere bilen væk fra hårdt vejr, og det hele ser ganske indbydende og velholdt ud udefra, hvilket også er gældende for resten af boligen. Et græsareal leder videre om på jeres nye sydvendte terrasse, hvor en helt sublim udsigt præsenterer sig. Huset ligger nemlig højt og godt, og vil I nyde mere udsigt, kan I eventuelt overveje, at anlægge en lækker træterrasse, som går et stykke ud over skråningen i den kuperede have. Et fantastisk sted i hele sommerhalvåret.Der er 110 regulære og gode kvadratmeter, som fremstår lyst og indflytningsklart. 60er-charmen er til at tage og føle på, for indretningen er klassisk og absolut velholdt lige fra de indbyggede skabe over det klassiske køkken til den arketypiske planløsning. Som planløsningen ser ud nu, venter jer tre værelser, et bryggers med viktualierum, et badeværelse med kar og et køkken med en skydedør ind til en vinklet stue. Bryggerset blev moderniseret i 2022, og der mangler kun at blive isat en vask, der allerede er købt og klar. Det giver jer også rig mulighed for at nytænke både planløsning og indretning, hvis I eksempelvis drømmer om et køkken-alrum: Slår I væggen ned mellem køkken og stue, kan det blive en realitet. Og lad os netop afslutte med et ord om alrummet: Store vinduer og en dobbelt terrassedør lyser den indretningsvenlige vinkelstue op, og lige så dejligt, som en lys tilværelse er, mindst lige så fortræffeligt er det med udsigten over marker, skov og i det hele taget et dejligt bugtende landskab….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Erantisvej 5 , 5750 Ringe1.545.000 kr.13.205 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.769 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 110 ㎡Grund: 700 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1965