Beskrivelse
NYRENOVERET MURERMESTERVILLA MED SOLCELLER
Det er kombinationen af en fremragende beliggenhed, en indflytningsklar bolig og en smuk japansk have, der tilsammen udgør denne fornemme murermestervilla i Gentofte. Huset er istandsat fra top til tå gennem de seneste år, så I kan flytte direkte ind. Takket være solcelleanlægget er der tillige attraktive forhold, når det drejer sig om varme- og energiudgifterne. Huset er indrettet med store, lyse opholdsrum, regulære værelser og en nyrenoveret kælder, der kan tjene til alskens formål. Velkommen til. Adressen er Ericavej 26, og her er I tæt på både hverdagens gøremål og flotte, rekreative arealer. Skoler, pasningstilbud og indkøb findes inden for en radius af bare 750 meter, og samtidig er Vangede station kun 2 min gang fra huset – uden at toget kan høres. I vil være tæt på naturskønne områder som eksempelvis Nymosen og Gentofte Sø. Villaen fremstår med en flot vandskuret facade, dekorative gesimser under tagrenderne og rødt tegltag. Som I træder inden døre skinner den yderst velholdte stil tydeligt igennem alle tre etager. Af de mange ændringer, der er foretaget, kan blandt andet nævnes, at kælderen er totalrenoveret i 2022 med tilføjelse af et badeværelse med gulvvarme og badekar, ligesom vinduerne i stueplan og på førstesalen også er udskiftet samme år.Det samlede beboelsesareal er på 107 kvadratmeter, hvortil den nævnte kælder på 64 kvadratmeter skal lægges til. I stueplan udmønter det sig i de to sammenhængende stuer, der er placeret i åben forlængelse af køkkenet. Netop køkkenet er udført i en elegant stil med hvide fronter og mørke skifer bordplader, og i stuerne er der stuk og højt til loftet. Etagen fortsættes af et badeværelse ved entréen, og på førstesalen råder I over et repos og to store værelser, hvoraf det ene har Velux vinduer, der kan slås op til en fransk altan. I den lyse kælder venter i tillæg til badeværelset to gode disponible rum. Haven er yderst velanlagt med bonsaitræer, japansk løn og vandkar med åkander. Derudover byder haven på en pavillon med el og flere solrige terrasser….