Eriknauervej 41, 8700 Horsens

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt og spændende villa beliggende på en lukket villavej i Hatting

Åbent hus med tilmeldingskrav 20/5 – klik på billede –

Ejendommen er beliggende for enden af en lukket villavej i Hatting by med stisystemer til skolen, SFO, daginstitution, SuperBrugsen og idrætsanlæg med sportshal og boldbaner. Hatting byder på et godt lokalsamfund med masser af aktiviteter for den aktive familie. Byen er de seneste år udvidet med flere udstykninger, der har trukket familier til fra nær og fjern. Fra ejendommen er der 10 min. på cykel til den dejlige natur ved Bygholm Sø og -skov og via den nye oplyste super cykelsti kan du cykle til Horsens centrum på ca. 15 min. Desuden 5 min. kørsel til motorvej E45.
Ejendommen er løbende vedligeholdt med bl.a. nyt tagpap i 2019, et flot Vordingborg køkken i 2008 og hvide indvendige døre samt nyt bryggers fra 2023. De fleste vinduer er løbende skiftet og senest i 2014 er stuepartiet og 4 vinduer mod øst skiftet til træ-alu. Boligen opvarmes med fjernvarme og har en god planløsning med bl.a. forældre-soveværelse med direkte adgang til eget badeværelse. I badeværelset, køkkenet og gangen er der monteret ovenlys vinduer, der giver et behageligt dagslys i rummene.

Til ejendommen hører en garage (isoleret i væggene) med el-port. Desuden en stor carport med direkte adgang til huset, så man kan komme tørskoet fra bilen til boligen. Haven er udlagt i græs med enkelte frugttræer og orienteret mod syd og vest, så man kan følge solen hele dagen.
Fra carporten er der adgang til såvel gæsteentré og bryggerset, der er indrettet med skydeskabe og lyse klinker. Stor og rummelig stue, der er opdelt i en spiseafdeling og opholdsstue/pejsestue med brændeovn samt gulvvarme. I stuen har sælger indrettet et kontorhjørne med en let væg, der nemt kan fjernes, hvis man ønsker en større stue. Køkkenet er med hvide fronter og koksgrå bordplade. Herfra er der adgang til 2 gode børneværelser med laminatgulve. Forældre soveværelse med laminatgulve samt skydedørsskabe og direkte adgang til badeværelse. Desuden gæstetoilet med vaskeskab og gulvvarme.

EN RIGTIG FIN VILLA TIL BØRNEFAMILIEN, DER ØNSKER AT VÆRE TÆT VED DAGLIGDAGENS FACILITETER….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Eriknauervej 41 , 8700 Horsens1.775.000 kr.10.974 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.046 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 144 ㎡Grund: 904 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1977Sidste tilstandrapport er fra: 2024-05-22 check den her