Beskrivelse
Der hersker ingen tvivl om, at ejendommen her midt i Erritsø kan blive til en helt fantastisk familiebolig. I får her en klassisk villa i halvandet plan med fuld kælder, et flot anlagt og velordnet udemiljø med flere terrasser, loungemiljø og udekøkken. Ejendommen fremstår i charmerende og moderne stand, og så ligger hele herligheden endda lige midt i Erritsø nær såvel skoler, institutioner, indkøb, sportsfaciliteter og natur.~ Ejendommen har dog nogle mangler bl.a. ved tagkonstruktionen og elinstalationen. Købesummen er fastsat ud fra de nævnte mangler samt øvrige bemærkninger i tilstandsrapporten samt eleftersyn, som er udarbejdet i forbindelse med salg af ejendommen. Bl.a. skal huset have nyt tag, da det ikke er udført konstruktionsmæssigt korrekt og der skal lægges dræn om kælderen.Sælger er i forbindelse med handlen fremadrettet uden ansvar for de nævnte mangler samt omkostninger for udarbejdelse heraf.Kælderen fremstår med gulvvarme overalt og har et stort og pænt badeværelse med badekar og bruseniche samt to disponible rum.Til ejendommen hører også en stor garage komplet med smøregrav, skabe til opbevaring og værkstedsfaciliteter. Det er nemt at forestille sig et godt familieliv, når man bevæger sig rundt i husets stueplan. Køkken og stue er sammenlagt i et lyst og åbent opholdsrum med udgang til terrasse mod syd. I får et nydeligt vinkelkøkken med tykke træbordplader, amerikanerkøleskab og ovn i arbejdshøjde. Stuen får en god udvidelse med den solrige terrassen i forlængelse, der er hævet, så den er i niveau. Etagen har desuden et flot renoveret gæstetoilet samt en entré med åbent trappeforløb fra 2016 til kælder og førstesal. På førstesalen venter et stort og et mindre soveværelse. Det store værelse har synlige loftbjælker, adgang til walk-in-closet samt ekstra plads til opbevaring på en hems. Foruden byens mange tilbud kan I også nyde både Hannerupskoven og stranden, der begge er inden for gåafstand. Endelig er det også dejligt nemt at komme på motorvejen.Ring og bestil en fremvisning i dag….