Ertebøllevej 44, 9640 Farsø

Ertebølle, kjeldhoj 111 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Charmerende bolig til en god pris

Hvis I vil have del i historiens vingesus og drømmer om en ejendom med mange muligheder, så kan I godt stille jer klar og skoleret. Det sidste skal I heldigvis ikke, men det er der formentlig andre, som tidligere har gjort på Ertebøllevej 44, for ejendommen fungerede nemlig som skole mellem 1932-1962. Det afsløres i dele af hjemmet, som i det hele taget emmer af charme. Ejendommen kan anvendes som fritidshus, helårsbolig eller erhverv, så I har alle chancer for at tilpasse den til jeres behov. Den spændende bolig suppleres af forrygende omgivelser i Ertebølle med få hundrede meter til vandet. Den gule facade akkompagneres af et rødt tag, hvide fremspring og matchende vinduer, som i øvrigt er skiftet i 2021. Hoveddøren afslører, at der tidligere har boet en trækunstner på adressen. Start med at træde ind i de to stuer en suite, som bindes sammen af det nydelige plankegulv, der i øvrigt fortsætter ud i det funktionelle køkken. Stuerne modtager lys fra tre verdenshjørner og opleves indretningsvenlige med henblik på afslapning, middage eller lige dét, I drømmer om. Bemærk også detaljerne, der henviser til ejendommens fortid. Etagen afsluttes af et badeværelse med kar, inden den svungne trappe leder jer til første sal. Heroppe er der to værelser og en stue, der alternativt kan inddrages til et værelse mere, samt et ekstra køkken.Sidstnævnte er med til at øge hjemmets muligheder. Videre skal I bemærke den store garagebygning, som omfatter to betragtelige disponible rum og et bryggers, og der er endda yderligere en mindre garage. Måske kan I se for jer, hvordan jeres virksomhed kan spire her, eller også får I øje på alle de gør-det-selv-projekter, der kan tage form. De brugbare rum er forbundet til huset via entréen.Glæd jer samtidig til at træde ud i haven, der er skøn med frodig beplantning, terrasser og plæne, som efterlader rum til leg og afslapning.Udelivet nydes selvfølgelig også i nærmiljøet, hvor strandtæppet og køletasken kun skal fragtes en kort gåtur. Stranden er en af de bedre, hvor badeforholdene både er for børn og voksne. I området er der rig mulighed for, at tage sig en spadseretur i skoven eller på en af de mange vandreruter med smuk natur omkring. Har du en fisker gemt i maven, er der gode lystfiskeri forhold, hvor du kan fange ørred – så er aftenens maden i hvert fald sikret! Sommerhuset har også kort afstand til et par gode golfklubber, hvor der er et godt foreningsliv og hvor de altid byder nye spillere velkommen. Nær sommerhuset, ved campingpladsen er der en kiosk til lidt dagligvarer samt mulighed for at købe rundstykker og pandekager….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ertebøllevej 44, 9640 Farsø900.000 kr.7.075 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.649 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 130 ㎡Grund: 1438 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1932

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x