Beskrivelse
Har I mod på at renovere selv, får I her en god mulighed for at skabe drømmehjemmet på en attraktiv adresse i Frederikshavn. Villaen tilbyder 138 m2 bolig i ét plan, og der medfølger en god lukket have og dejlige solrige terrasser.Esbern Snares Vej er et oplagt sted at flytte til, hvis I gerne vil bo børnevenligt med kort afstand til hverdagens gøremål og samtidig have Frederikshavns bymidte inden for bekvem cykelafstand. Beliggenheden gør det let at komme rundt i Søheltekvarteret og resten af Frederikshavn. For enden af den lukkede vej leder et stisystem den korte tur videre til Arena Nord og Nordstjerneskolen. Der er bare 300 meter til Børnehuset Mælkevejen, så flytter I ind med små børn, får I let hverdagen til at fungere. Der er grønne områder og idrætsfaciliteter få skridt fra adressen, og I får under en kilometer til nærmeste supermarked. Endelig er der omtrent to kilometer til stationen.Villaen er opført i 1962, og arkitekturen er enkel og tidløs med gulstensfacade, muret gavl og sadeltag. Ejendommen trænger sine steder til opdatering for at komme op på tidssvarende boligstandard, og nogen renovering må påregnes – til gengæld får I så muligheden for at sætte jeres helt eget personlige præg på rumfordeling, materialevalg og finish. Boligen er lige nu indrettet med et stort sammenhængende opholdsareal med brændeovn og sydvendte vinduespartier. Herfra er der udgang til terrasse. I får to værelser, hvoraf det største let kan opdeles i to mindre. Ønsker I mere end tre værelser, vil det også være muligt. Endelig indeholder boligen et køkken, et bryggers og et badeværelse. Fra det ene værelse er der desuden udgang til en hævet terrasse mod øst, hvor morgensolen kan nydes.Er I blevet nysgerrige efter at høre mere? Ring og bestil en fremvisning….