Beskrivelse
Etplansvilla med god planløsning i roligt kvarter
Velkommen til Eskildsvej 17B.
Her får du en super velholdt 1-plans villa i et rigtig godt område i Kristrup. Her er kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner, midtbyen mv. Er du pendler så kan motorvejsnettet nås på blot 5 minutter.
Villaen byder på 105 gode kvm., og ligger på en 600 kvm. stor grund med en velanlagt privat og ugeneret have, der i øvrigt er super nem at holde.
Man bydes indenfor i en rummelig entré med plads til sko og overtøj. I denne ende af huset finder vi en hyggelig stue, et godt værelse og et fint badeværelse, hvor der er ovenikøbet, er gulvvarme.
Bevæger vi os ned i den anden ende af huset, mødes vi først af et indbydende køkken-alrum. Herfra har vi adgang til to værelser og et funktionelt bryggers, som med fordel også kan anvendes som daglig indgang.
Bemærk: Ejendommen fremtræder generelt i en super fin stand. Taget er tidligere skiftet, og det samme er vinduerne. Derudover blev der i 2012 energioptimeret med solceller. Rammerne om huset er altså supergode, selvom en ny køber måske vil modernisere lidt indenfor.
Søger du en god og gedigen villa i et utrolig populært kvarter og tilmed på en blind villavej, så er Eskildsvej 17B helt sikkert et besøg værd!…