Beskrivelse
Udlejet bolig i naturskønne omgivelser
På Espegårdsvej 2 tæt på Lund ligger denne villa, som er omgivet af marker. Ejendommen sælges udlejet. Boligen fra 1963 rummer 86 kvm, der fordeler sig over ét plan. Der er tale om et håndværkertilbud, og som planløsningen står nu, er der to værelser, et badeværelse, et bryggers, et køkken og en stue. Hertil har I en grund på 701 kvm. Ejendommen ligger ugeneret på en lille stikvej med kun en enkelt nabo og markernes vidder omkranser hele grunden. I nabobyen Lyderslev er der købmand, mens Rødvig ligger inde med endnu flere dagligvarebutikker og et skønt havnemiljø. Den hyggelige Lund havn ligger kun en lille cykeltur væk. Huset præsenterer sig med gul træfacade og hvide vinduesrammer med buede kanter. Selve grunden byder på både græsplæne og terrassemiljøer, hvor solen kan nydes i fulde drag. Den overkommelige størrelse på haven gør den let at passe, og de høje træer giver behageligt læ….