Beskrivelse
Den gamle forskole i Korup er netop kommet til salg og giver jer kombinationen af en smukt renoveret ejendom og masser af underskøn natur omkring jer samt nærhed til hverdagens fornødenheder. Der er lagt nyt tag i 2017 og gulvvarme i de fleste rum.Den gamle skole fra 1900 er placeret i en fortrinlig kulisse, hvor idyl indhyller området. På trods af de landlige omgivelser skal I dog ikke cykle andet end fem til ti minutter, før I når alt fra skole, daginstitution og sportsfaciliteter, der alt sammen ligger samlet og kan nås via den gamle præstevej. Også indkøbsmuligheder ligger i denne retning, og når nu I alligevel har sat kursen mod syd for at tilgå hverdagens fornødenheder, hvorfor så ikke fortsætte en my længere for at ende op i vidunderlige Holeskov. Området byder desuden på fine muligheder for opstaldning af heste, jagt og MTB-ruter.Den smukke ejendom kan bryste sig af et fantastisk indre med en gennemgående æstetik, der får kæben til at nå jorden, og moderne løsninger såsom centralstøvsuger i hele hjemmet. Gastronomiske genialiteter frembringes i det elegante køkken med hvidevarer fra Gaggenau og serveres herefter i spisestuen, som ligger i åben forbindelse. Med fulde maver tager I plads i den tilstødende dagligstue, hvor plankegulvet pryder og komplementeres af det gavmilde lysindfald. Endvidere tilgodeses I af et forældresoveværelse med walk-in foruden et praktisk bryggers og et viktualierum, samt et nærmest himmelsk, badeværelse med brus, badekar og kipført loft med ovenlysvinduer. Førstesalen bliver børnenes mekka og rummer to store værelser, endnu et skønt badeværelse og en anseelig, møblérbar repos. Haven er inddelt i flere rum og er et paradis for grønne fingre med køkkenhave, urtehave, herlige terrasser, et vica-orangeri/drivhus bede, og højtravende staudebede, der i sommerhalvåret forvandler uderummene totalt.Kunne I tænke jer at opleve det hele på nærmeste hold? Så kontakt os allerede i dag på 6616 5900….