Evas Alle 16, 2600 Glostrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Nu har I mulighed for at blive de næste ejere af denne unikke perle, som ligger supergodt på en stille, lukket vej i et børnevenligt kvarter. Huset er løbende renoveret gennem årene, men altid med respekt for de originale og smukke detaljer. De 253 etagemeter fordeler sig på i alt fire etager, så her er masser af plads og albuerum for hele familien. Boligen ligger i gå- og cykelafstand til alt, hvad I har brug for i hverdagen. Hovedvejen med shoppingcenter, og spisesteder, skole og daginstitutioner samt bus, tog og indfaldsveje, der gør det nemt at komme omkring.Dertil kommer, at I får park og sø lige udenfor baghaven, så her føles det næsten som at bo midt i det grønne, til trods for at København er under 30 min væk. Velkommen til Evas Allé og en bolig, der er helt sin egen!Turen ind går gennem entreen/hall´en med en klassisk trappe til 1. sal og et smukt stukloft, der går igen flere steder i huset. Herfra er der adgang til det rummelige spisekøkken, hvis profilerede grønne låger og stuk passer perfekt til husets stil. Køkkenet har nogle år på bagen, men fungerer som det skal og er løbende opdateret. Bl.a. er alle fronter industrilakeret og gaskomfuret gør det nemt at lave mad, mens ungerne hygger sig ved spisebordet. Ved siden af køkkenet ligger stuen, som også er udstyret med fine, unikke detaljer: Fritlagte bjælker i loftet, trægulve og et gammelt ildsted med indbygget brændeovn. Og med dobbeltdør ud til en høj vestvendt solterrasse, er det nemt at dække op til aftensmaden under åben himmel i sommerhalvåret. Derudover er der et kontor og et gæstetoilet i stueetagen. På 1. sal er der tre hyggelige værelser med udnyttet skunk og et smukt renoveret badeværelse i samme stil som resten af huset. Dertil kommer en repos/karnap, som bl.a. kan fungere som kontor. Fra 1. sal er der ligeledes trapper op til de to separate loftsrum på 2. sal, der kan bruges til f.eks. gamer- eller legerum.God kælder med flere disp. rum, værksted, indbyggede skabe og vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler.Nem lukket have med flere terrasser, legehus og skur til opbevaring….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Evas Alle 16 , 2600 Glostrup5.195.000 kr.24.892 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.244 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 193 ㎡Grund: 755 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1930